Få opslag som dette inden alle andre

Contract managere til Koncernservice i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Contract managere til Koncernservice i Københavns Kommune
Vil du arbejde med leverandør- og kontraktstyring på de største kommunale kontrakter og medvirke til et godt samarbejde mellem vores leverandører og de mange indkøbere i Københavns Kommune? Brænder du for at få den størst mulige værdi ud af indkøbskontrakter og samtidig sikre, at vores krav om miljø, bæredygtighed, brugervenlighed og innovation bliver indfriet i overensstemmelse med vores kommercielle interesser?
I Københavns Kommune foretages der hvert år indkøb for ca. 13 mia. kr. fordelt over hele kommunen. I kontoret Udbud og Kontrakter sikrer vi, at institutionerne i Københavns Kommune har adgang til de rette varer og tjenesteydelser til den rigtige pris på det rette tidspunkt og sted. Dette sker hovedsageligt gennem tæt dialog med nøgleinteressenter, herunder kommunens egne brugere og leverandørerne på markedet.

I Center for Finans og Indkøbs udbudskontor er vi i øjeblikket 46 medarbejdere, og vi leder efter nye kollegaer, der skal være med til at implementere kommunens nye ambitiøse indkøbspolitik og til at understøtte udviklingen af kategoristyring. Vi er ansvarlige for 12 indkøbskategorier i Københavns Kommune, bl.a. HR og konference, entreprise, drivmidler, vikar- og tolkeydelser samt øvrige varekøb.

Om jobbet
Stillingen som contract manager indebærer, at du vil få selvstændigt ansvar for en etableret portefølje af kontrakter og leverandører, hvor du bl.a. har til opgave at:

  • medvirke til implementering af kontrakter – primært rammeaftaler, herunder samarbejde med vores udbudsjurister og i tæt dialog med indkøberne i kommunens forvaltninger
  • drive din kontraktportefølje og herunder sikre, at priser og sortiment er opdateret, at dine aftaler er tilgængelige og forståelige for brugere/bestillere, samt at dine aftaler forlænges og prisreguleres rettidigt
  • følge op på leverandørperformance og varetage den løbende dialog med leverandører omkring kontraktlige og kommercielle forhold
  • følge op på kommunens anvendelse af kontrakten, herunder monitorere forbrugsdata på området og varetage dialog med forvaltningerne herom
  • strukturere og konsolidere din aftaleportefølje med henblik på effektiv kontraktdrift og konkurrenceudsættelse gennem udbud
  • være velorienteret i markedsudviklingen, brugernes nuværende brug og fremtidige behov indenfor din kontraktportefølje
  • eksekvere på udvalgte omkostningsbesparende tiltag

Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring som kontraktansvarlig i en større privat eller offentlig organisation, men vi er indstillede på at lade kvalificerede kandidater med anden relevant erfaring komme i betragtning.

Du har en uddannelse inden for økonomi, jura, handel eller indkøb og/eller har opnået relevant erfaring fra tidligere lignende beskæftigelse, hvor du har demonstreret kommerciel indsigt og forretningsmæssigt overblik. Du har en udpræget forretningsforståelse og er stærk i relationer, ligesom du er indkøbsfagligt stærk og brænder for at gøre en forskel for dine interessenter.

Som person er du ansvarsfuld, udadvendt og har et godt humør. Du er fleksibel, og du motiveres af at skabe optimale løsninger og gode resultater på egen hånd og i samarbejde med andre. Det er væsentligt, at du værdsætter vidensdeling og sparring, og at du både kan modtage og bidrage i udvikling af et stærkt fagligt miljø.

Du er proaktiv og arbejder struktureret, er selvkørende og følger dine opgaver til dørs. Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og formår at formidle kernen i en sag til forskellige faggrupper og samarbejdspartnere. Du har gennemslagskraft og kan skabe gode relationer på tværs af en stor organisation.

Om os
Vi tilbyder dig et udfordrende og afvekslende job, hvor du vil blive en del af et godt og engageret fagligt miljø med god sparring og en uformel omgangstone. Vi tager kompetenceudvikling alvorligt og opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne. Vi prioriterer godt samarbejde, og at vi udvikler os – både individuelt og som team. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling. Arbejdstid og -sted er fleksibel.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat med løn- og ansættelsesvilkår efter erfaring, kvalifikationer og relevant overenskomst med Københavns Kommune. Stillingerne er placeret i kontoret Udbud og Kontrakter i henholdsvis team ’Kontraktstyring - Varer og Tjenesteydelser’ og team ’Kontraktstyring - Entreprise og Facility Management’, som er placeret i Center for Finans og Indkøb, der er en del af Koncernservice.

Koncernservice hører under Økonomiforvaltningen, og vi har til huse i et moderne kontormiljø på Borups Allé 177 i København – tæt på Fuglebakken St. Der kan være perioder, hvor vi har travlt, men vi tilstræber generelt en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, og vi har mange gode tiltag for at sikre et rart og hyggeligt arbejdsmiljø. Arbejdsugen er på 37 timer (inklusiv frokost). Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling, så du har de bedste forudsætninger for at være en succes i din opgaveløsning.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Pia Ziegler på 2917 7427, teamleder Jess Pedersen Lessing på 2165 3089 eller teamleder Marianna Ziemelis på 2371 5339.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV og eksamensbevis.

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler løbende.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Søg jobbet
Område: It og kommunikation

Politik og administration

Ansøgningsfrist: 06.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652136//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.