Få opslag som dette inden alle andre

Socialpsykiatrien i Vallensbæk Kommune opnormerer med en fast stilling og søger efter en ny kollega, der brænder for autismeområdet

Vallensbæk Kommune



Socialpsykiatrien i Vallensbæk Kommune opnormerer med en fast stilling og søger efter en ny kollega, der brænder for autismeområdet

Kort om os
Vallensbæk Kommune er en mindre kommune syd for København, hvor vi lægger vægt på tæt samarbejde og finde de bedste løsninger sammen med borgerne.

Vi har fokus på at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt, så de kan trives bedst muligt i eget hjem ud fra deres egne håb og drømme, da vi har fokus på en anerkendende og recovery- orienteret tilgang.

I den forbindelse vil vi hjemtage en del eksterne socialpædagogiske støtteopgaver, da vi gerne vil give borgerne mulighed for at blive bedst muligt inkluderet i lokalsamfundet, hvorfor vi opnormerer med denne stilling.

Vi tilbyder dig
Her vil du blive en del af et dedikeret og erfarent
socialpædagogiske støtteteam består pt. af 4 vejledere som løfter opgaver inden for serviceloven § 99, opsøgende støttekontaktperson, serviceloven, § 82 b tidsbegrænset individuel tilrettelagt hjælp, samt serviceloven § 85 socialpædagogisk støtte til borgere i egen bolig. Tillige er vi ved at udvikle vores åbne rådgivning.

Vi har mange stærke gode kompetencer i vores team og alle vejlederne sidder bredt med løsning af opgaverne. Vi kan dog se, at vi særligt, når det gælder autismeområdet kan bruge flere med viden inden for dette område, hvorfor vi søger dig der særligt har erfaringen inden for dette område. Du vil dog også komme til at arbejde med andre målgrupper.

Der er tale om arbejdsopgaver primært inden for alm. arbejdstid, hvor kommunens åbningstider følges, og med mulighed for at benytte flextid. Der er primært tale om udførelse af støtte i borgernes hjem, men det kan også være i vores åbne rådgivning på rådhuset.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, med et solidt fællesskab, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt. Vi er en arbejdsplads med plads til humor, diversitet og hvor det sociale prioriteres højt. Vi sørger selvfølgelig for en god on-boarding til området.

Vi er en tværprofessionel afdeling bestående af myndighed, udfører og en tæt ledelse. Vejlederteamet sidder på Vallensbæk Rådhus sammen med myndighed på det voksen specialiserede område. Tillige er vi i samme afdeling, som det specialiserede børneområde. Dette giver et naturligt tæt samarbejde mellem udfører og myndighed, som vi er stolte af og profiterer af.

Der er fast faglig sparring i teamet, ekstern supervision og mulighed for hjemmearbejde og flextid. Der tilbydes i kommunen en god kantineordning, billig massage og en masse fælles aktiviteter og så bor vi op af en S-togsstation.

Målgruppe
Målgruppen er borgere med fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse, rusmiddelproblematikker og social udsathed som kan støttes i egen bolig samt opsøgende indsats i lokalområdet.

Vores forventning til dig

  • Du har en relevant uddannelse som f.eks. socialpædagog.
  • Du har interesse og erfaring indenfor området som socialpædagogisk støtte og meget gerne autismeområdet.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd, når du er ude i borgernes hjem.
  • Du har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet og samarbejdet med borgere og kolleger.
  • Du reflekterer over egen praksis og sætter din faglighed i spil i fælles drøftelser med kollegaer.
  • Du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Du har meget gerne kørekort, vi har biler og cykler der kan bookes til borgerbesøg.

Praktiske oplysninger:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. december 2024. Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte:

Teamleder Mia Chrona Christiansen, tlf. nr.: 21 31 55 18.

Vejleder Hanne Normann Kristensen, tlf nr.: 24 66 79 57

Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være Vallensbæk Kommune, Voksen, Familie § Forebyggelse i hænde senest onsdag den 16. okt. kl. 12.00. Der forventes at være ansættelsessamtaler onsdag den 23. okt. 2024 og evt. fredag den 25. okt. 2024.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Afdeling: Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk Strand

Ansøgningsfrist: 16 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vallensbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2652192//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.