Få opslag som dette inden alle andre

Bliv praktikant hos et af landets førende PR- og kommunikationsbureauer - Publicity

Publicity



Drømmer du om en karriere i bureauverdenen, og ønsker du samtidig at sætte dine evner inden for PR, kommunikation og sociale medier på prøve? Så har du chancen netop nu. Publicity er på jagt efter de næste kommunikationstalenter.
Publicity er et af landets førende PR- og kommunikationsbureauer, og vi beskæftiger os med en bred vifte af opgaver inden for blandt andet strategisk kommunikation, public relations, pressehåndtering, content til sociale medier, digital markedsføring, grafisk design, foto og video for både private virksomheder og offentlige organisationer.

Vores kunder tæller en blanding af alt fra de største turistattraktioner i Danmark til en række af landets største industrivirksomheder, uddannelsesinstitutioner og finansvirksomheder. Alle virksomheder og organisationer, der har en stor rækkevidde og meget på spil.

Hvad kan du forvente som praktikant hos os?
På vores kontor i Aalborg sidder vi 30 dedikerede medarbejdere med forskellige kompetencer inden for strategi, pressearbejde, sociale medier, tekst- og videoproduktion samt grafisk design. Du vil derfor komme til at prøve kræfter med alt lige fra pressearbejde, herunder interviews, udarbejdelse af pressemeddelelser og pitch samt mediekontakt, til contentproduktion og sociale medier.

Som praktikant får du desuden mulighed for at deltage i kundemøder og sætte dit eget præg på praktikforløbet, så du sidder med det, du brænder allermest for.

Mange af vores nuværende medarbejdere er tidligere praktikanter, og vi har derfor stor erfaring og succes med praktikanter i huset.

Vi kommer til at klæde dig grundigt på til rollen som konsulent – blandt andet gennem vores Publicity Academy, som består af fem skræddersyede masterclasses, der ruster dig til en fremtid i PR- og kommunikationsbranchen.

Under praktikforløbet får du også tilknyttet en personlig mentor, som støtter dig gennem forløbet og er tilgængelig for sparring samt løbende evaluering undervejs i praktikperioden.

Et godt fællesskab og stærkt sammenhold er noget vi i høj grad prioriterer – både på og uden for kontoret. Derfor afholder vi løbende fredagsbarer, firmaarrangementer og andre sociale aktiviteter, som vi også håber, du vil være en del af.

Godt at vide:
• Praktikforløbet er fuldtid (37 timer pr. uge), men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine studiemæssige forpligtelser
• Under hele forløbet får du stillet alt nødvendigt IT-udstyr til rådighed
• Du kommer gratis med i vores frokostordning

Det rette match?
Vi forestiller os, at du:

• Studerer en relevant uddannelse inden for fx kommunikation eller journalistik
• Har en interesse for kommunikation, PR og digital markedsføring og har lyst til at prøve kræfter med bureaulivet
• Er en stærk skribent, som har styr på kommareglerne og retskrivning
• Har en god forståelse for de forskellige SoMe-platforme
• Trives i et dynamisk miljø med forskellige typer af kunder og opgaver samt kan bevare overblikket i til tider travle perioder
• Har gåpåmod og kan lide at arbejde selvstændigt og få ansvar

Kan du se dig selv som praktikant hos Publicity? Så send din ansøgning og dit CV til [email protected], hvis du vil sikre dig Aalborgs fedeste praktikplads.

Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte Jeppe Hostrup på tlf. 26 37 14 34 eller mail [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Publicity



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Publicity

Bygaden 20D, 9000 Aalborg

Publicity er et førende kommunikationsbureau, PR-bureau og SoMe-bureau i Aalborg. Vi er 30 dedikerede kommunikationsspecialister, der arbejder strategisk, taktisk og operationelt med kommunikation for private og offentlige virksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652516//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.