Få opslag som dette inden alle andre

Form dit eget job i Odder: Rådgivning af private – mulighed også for mindre erhverv

Sparekassen Kronjylland



Til vores afdeling i Odder er vi på udkig efter en rådgiver, der sammen med os vil give kunderne økonomisk tryghed, og som vil bidrage med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne og til hverdagen i afdelingen. Er du nyuddannet, så skal du bestemt også kigge vores vej - i så fald sørger vi for en god oplæring. Hvordan ser dit drømmejob ud?
Du har her en unik chance for at forme dit eget drømmejob. Du får nemlig en spændende portefølje med privatkunder med mulighed for også at rådgive lokale virksomheder fra Odder og omegn – eksempelvis i samarbejde med afdelingsdirektøren. Vi har med andre ord spændende udfordringer til dig, uanset om du brænder for at rådgive udelukkende privatkunder, eller du ønsker også at krydre porteføljen med SMV-segmentet. Har du lyst til på sigt at gå mere all in på erhverv og at uddanne dig videre inden for dette felt, er det også en mulighed. Derudover kan du selv påvirke, i hvor høj grad din rolle også skal være opsøgende på nye kunder.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
I Odder afdeling har vi kort fra tanke til handling, og du får derfor ikke bare stor indflydelse på dit eget job, men har også rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes. Du bliver samtidig en del af et stærkt fællesskab og en hverdag fuld af lærerig sparring og godt humør. Du får også fleksible rammer, da vi ved, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.

Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes, forbi:

  • Du har gennemgået vores onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Du er allerede ved at tage vores kundekoncepter til dig og benytter dem i dine kundemøder.
  • Dine kolleger i afdelingen har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de blandt andet, fordi du er dygtig, nysgerrig og ikke holder dig tilbage med at stille spørgsmål eller bede om hjælp. Men også fordi din tillidsvækkende facon gør det let for dig at komme i dialog med kunderne og opbygge værdifulde og langvarige relationer med dem.
  • Du kan snakke med alle typer kunder og formår at tale drømme og planer med dem.

Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og SMV-kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:

  • Du rådgiver og udfordrer dine kunder og har opbygget stærke relationer til dem. Det har du, fordi kundetilfredshed står øverst på din dagsorden, og fordi du i din rådgivning drives af at se muligheder, finde løsninger og komme hele vejen rundt om kundernes erhvervs- og privatøkonomi. Du inddrager også naturligt de specialister, vi har tilknyttet afdelingen.
  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af, og du bidrager naturligt med din faglighed og erfaring. Du holder dig heller ikke tilbage, hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre noget bedre eller har idéer til, hvordan vi kan tiltrække flere nye kunder til afdelingen.
  • Du viser interesse for Odder by og de muligheder, der ligger i vores markedsområde. Det gør du blandt andet ved at bidrage til vores synlighed ved lokale aktiviteter.

Derfor skal du også søge jobbet
I Odder kommer du til en veldreven afdeling med mod på endnu flere forretninger. Vi har en central beliggenhed i byen og er meget aktive i lokalområdet. Du får en vigtig rolle i at skabe gode kundeoplevelser, når du rådgiver områdets kunder om emner som deres daglige økonomi, bolig, investering og pension, eller når du (måske) rådgiver den lokale erhvervsdrivende.

Sammen bygger vi løbende videre på din udvikling med ansvar og mulighed for kurser eller videreuddannelse – eksempelvis inden for privat- eller erhvervsområdet. Derudover praktiserer vi stor åbenhed i afdelingen med hyppig faglig sparring og et godt samarbejde. På den måde kan du udvikle dig i jobbet og blive en endnu bedre rådgiver, end du er i dag. Det sker i en uformel og familiær ramme, hvor vi prioriterer at have det sjovt sammen, mens vi skaber gode resultater. Det betyder også, at du får dygtige og engagerede kolleger omkring dig, som altid er klar til at hjælpe eller bakke op.

Vi er derudover en stor organisation med mange forskellige jobmuligheder, hvis du på den lange bane får nye interesser.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Har en finansiel uddannelse og en stor lyst til at gøre en forskel for privatkunderne - måske med interesse også for erhverv (dette er ikke et krav)
  • Er proaktiv, nysgerrig og udadvendt. Vores kunder skal opleve, at vi er tilgængelige, og at de hører uopfordret fra os
  • Er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab

Klar til et spændende næste skridt i din karriere – og til at gøre en forskel for kunderne i et af landets 10 største pengeinstitutter?Så ansøg nu!

Søg jobbet

Arbejdssted:
Odder

Se afdelingens team her

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse
Efter nærmere aftale

Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør Morten Røgen Lambert: 60 29 15 45
Senior HR-Partner Mette Møller Eriksen: 26 87 92 84

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Kronjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652527//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.