Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingsorienteret tilbudsleder til Akuttilbuddet | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Udviklingsorienteret tilbudsleder til Akuttilbuddet
Vil du lede et akuttilbud for nogle af byens mest udsatte borgere?
Er du en erfaren leder, som kan navigere i krydspresset i Danmarks største kommune, hvor forudsætningen for sikker drift og udvikling er en nødvendighed?

Så er dette din chance for at bidrage som tilbudsleder til Center for Forebyggende Indsatser og Støtte (CFIS), som hver dag arbejder med høj faglighed for en positiv nutid og fremtid for borgere i alderen 18-65 år, som er psykisk skrøbelige eller særligt udsatte, og har brug for akut hjælp.

Om Akuttilbuddet
Akuttilbuddet er under forandring, og som ny tilbudsleder vil du få mulighed for at præge denne udvikling. Tilbuddet består af ni pladser. Derudover håndterer akuttilbuddet en akuttelefon med over 11.000 opkald årligt.

Vi tilbyder akut støtte til borgere i psykiske kriser, som ikke kræver indlæggelse, men som har behov for stabiliserende støtte. Borgerne oplever ofte sociale udfordringer, såsom familiekonflikter, stress eller sorg. Vi arbejder recovery-orienteret og hjælper borgerne med at vende tilbage til et trygt liv i egen bolig. Visitationssamtaler bruges til at vurdere borgernes behov og udarbejde individuelle planer for deres ophold.

Primære opgaver
Dine primære opgaver inkluderer, at du som tilbudsleder på Akuttilbuddet pt. har det ledelsesmæssige ansvar for akuttilbuddet og akuttelefonen.

Daglig drift og personaleledelse, herunder:

  • planlægning af personalebemanding for fastansatte og vikarer
  • tilrettelæggelse af praktikforløb og efteruddannelse
  • faglig ledelse af medarbejderne
  • budgetansvar og økonomistyring med fokus på optimal ressource- og indkøbsanvendelse

Ansvar for sikkerhedsrammer og samarbejde på alle niveauer, herunder:

  • korrekt journalisering i fælles systemer
  • sikkerhedsalarmer
  • kommunikation med borgere og pårørende
  • intern organisation, herunder LokalMED

Vigtige kvalifikationer
Du har solide kompetencer indenfor faglig, personale- og driftsledelse samt en god organisatorisk forståelse. Som erfaren leder trives du i forandringer og følger udviklingsprojekter til vejs ende. Du er nysgerrig på ny viden, har gode kommunikative evner og skaber tillid som en nærværende og engageret leder.

Vi søger en tilbudsleder, der

  • har omfattende erfaring i socialpsykiatrien samt relevant uddannelse og lederuddannelse på diplomniveau
  • har indgående kendskab til målgruppen
  • er dygtig til drifts- og økonomistyring
  • har erfaring med forandringsledelse og kan fremvise resultater fra udviklingsprojekter
  • har succes med organisations- og kulturudvikling
  • er samarbejdsorienteret og kompetent til at støtte ledelsesteamet
  • kan håndtere et højt arbejdspres og samtidig sikre både drift og trivsel
  • trives i en politisk styret organisation

Vi tilbyder
Du bliver en del af ledergruppen i CFIS, som pt. består af en centerchef, otte tilbudsledere og fire afdelingsledere. Derudover kan vi tilbyde:

  • muligheden for at være en del af et ambitiøst center med store mål
  • ansvar for udviklingen af dit eget botilbud og indflydelse på retningen for
  • kompetente og støttende lederkollegaer
  • sparring med både lederkollegaer og centerchef
  • et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og nye idéer
  • fokus på trivsel for både ledere og medarbejdere

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse den 1. december 2024. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne om Ny Løn efter aftale med forhandlingsberettet organisation. Det er en betingelse for ansættelse, at der kan indhentes straffeattest og udvidede referencer.

Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, skal du ikke tøve med at ringe til centerchef Hans Andersen på 2334 9577. Du kan læse om Akuttilbuddet på Københavns Kommune hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 22. oktober 2024
Vi afholder to samtaler: 1. samtale fredag den 25. oktober og 2. samtale onsdag den 30. oktober. Der vil indgå test til de kandidater, der går videre til 2. samtale.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Ansøgningsfrist: 22.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652700//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.