Få opslag som dette inden alle andre

Underviser med udsyn og innovations- og kodekompetencer til BUFX Makerspaces i Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Underviser med udsyn og innovations- og kodekompetencer til BUFX Makerspaces i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Brænder du for læring og teknologi og meningsfulde virksomhedssamarbejder?
Så er stillingen i Børne- og Ungdomsforvaltningen garanteret noget for dig

BUFX Makerspaces i Børne- og Ungdomsforvaltningen søger en kompetent underviser til Skole-Erhverv-indsatsen Coding Class, hvor et team af undervisere varetager innovative undervisningsforløb for skoleklasser i København. Undervisningen i Coding Class tager udgangspunkt i at bruge teknologier til at løse virkelighedsnære problemstillinger stillet af rigtige virksomheder. For at eleverne kan løse virksomhedernes opgaver ved hjælp af teknologi, skal de først gennem en innovationsproces finde frem til en mulig prototype, de præsenterer for virksomheden.

Som underviser i Coding Class lærer du eleverne at bruge et teknologisk værktøj fx kodning i CoSpaces eller micro:bit. Du tager dem gennem en innovationsproces ud fra en virksomhedspræsentation af en case, og du hjælper eleverne gennem deres produktion af en prototype, som de afslutter forløbet med at præsentere for virksomheden, hvilket ofte foregår ude hos virksomheden. Som underviser understøtter du ligeledes elevernes forståelse af uddannelse og job.

Som underviser i Coding Class har du din daglige gang ude på kommunens folkeskoler og indgår i et større team af kolleger, der alle arbejder indenfor teknologi, praksisfaglighed og uddannelse og job med kommunens elever.

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • at undervise 6.-7. klasseselever i, hvordan man bruger teknologiske værktøjer
  • at hjælpe eleverne gennem en innovationsproces på baggrund af virksomheders cases
  • at kommunikere og være bindeled mellem deltagende virksomheder og klasser

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med undervisning indenfor teknologi og innovation
  • har interesse for folkeskolen og temaerne praksisfaglighed, uddannelse og job og teknologiforståelse
  • er nysgerrig på det digitale felt og nyeste teknologier og er ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt
  • kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt i komplekse situationer
  • har mod på at møde flere skoleklasser i løbet af en arbejdsuge
  • har gode samarbejdsevner, overholder deadlines og følger dine opgaver helt til dørs
  • har mod på at bidrage til at udvikle indsatsen, så den bedst understøtter skolernes behov i en foranderlig organisation med skiftende politiske dagsordener

Hvis du har sans for pædagogik og kompetencer indenfor brug af digitale værktøjer og innovationsprocesser, er det dig, vi leder efter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse fra den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få yderligere information hos teamleder Mathilde Skjøth på 21 51 50 72 og specialkonsulent Marie Rubeck Ødegaard på 30 57 89 98.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 28. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Søg jobbet
Område: Undervisning

Ansøgningsfrist: 28.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2652702//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.