Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Grønnebakken - genopslag

Sorø Kommune



Center for Handicap og Psykiatri søger en engageret pædagog, ergoterapeut eller medarbejder med anden relevant uddannelse eller erfaring til sjælden ledig stilling på vores bofællesskab på Grønnebakken i Pedersborg, Sorø.

Målgruppen er borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i alderen 18 til 60 år.

Du skal sammen med dine kollegaer indgå i et tværfagligt samarbejde og samspil med de borgere, der bor i bofællesskabet samt med deres pårørende.

Som kollega skal du medvirke til et godt arbejdsmiljø, med høj faglighed og respekt for forskelligheder.

Om stillingen:

  • Arbejdet i Bofællesskabet tager sit afsæt i en neroupædagogisk forståelsesramme og med en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang.
  • Det er et job, der indeholder et bredt spektrum af opgaver fra praktiske daglige gøremål, over støttende samtaler, konfliktløsning til samarbejde med pårørende og andre aktører der har relevans for borgeren.
  • Du skal indgå som kontaktperson for en eller flere af beboerne i bofællesskabet lige som der skal løses opgaver på tværs i bofællesskabet.
  • Sammen med 4 andre kommuner og Bolig- og Socialstyrelsen deltager vi i partnerskabet "Borgeren ved Roret", hvis formål er at udvikle den recovery orienterede rehabilitering som metode på handicapområdet. Vi har derfor stort fokus på at udvikle vores tilgang til borgerne og vores faglighed.

Vi søger:

  • Du har erfaring fra tidligere arbejde inden for det pædagogiske specialområde.
  • Du kan arbejde selvstædigt, struktureret og målrettet og besidder gode samarbejdsevner.
  • Du har indlevelsesevne og kan formidle ro og overskud i mødet med borgeren.
  • Du er i stand til løbende at omstille dig til opgaver og er nysgerrig på ny viden og udvikling af kompetencer for at indgå i et fagligt og dynamisk samspil med kollegaer og borgere.
  • Du kan sidde på dine hænder og lade borgeren selv tage teten.
  • Du har almindeligt kørekort.

Vores væsentligste forventninger til dine kvalifikationer er;

  • At du har erfaring fra handicapområdet og meget gerne med LA2.
  • At du er åben, reflekterende og interesseret i at lære nyt.
  • At du er rummelig og fleksibel.
  • At du har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med elektroniske hjælpemidler.
  • At du har kørekort.
  • At du kan se en værdi i at hjælpe hinanden og give en hånd med, hvor der er brug for det.

Af os kan du forvente;

  • At vi inviterer til, at du bliver en aktiv medspiller i personalegruppen og har mulighed for i samarbejde med dine kollegaer og teamleder, at tage ansvar for udviklingen af gode løsninger for borgerne.
  • At vi bidrager til, at du kan deltage aktivt både i din egen, kollegaernes og beboernes udvikling.
  • At vi tilbyder relevante kurser.
  • At vi har fast supervision.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 32 timer om ugen med mulighed for at supplere med ekstravagter og er til besættelse pr. 1.12.2024 eller snarest muligt.

Løn ifølge overenskomst.

Arbejdstiden er i tidsrummet 7.00-23.00 med weekendarbejde hver tredje weekend. En typisk arbejdsdag er på mellem 7 og 8 timer.

Ansættelse er på betingelse af tilfredsstillende straffeattest.

Vi afholder samtaler d. 23. oktober fra kl. 11 og frem. Har du ikke mulighed for at komme til samtale den dag, bedes du skrive det i ansøgningen. Du kan forvente at møde både kommende kollegaer og borger-repræsentanter.til samtalen.

Yderligere spørgsmål kan sende pr. email til teamleder [email protected]

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Afdeling: Botilbud Handicap

Ansøgningsfrist: 18 October 2024

Placering: Sorø Rådhusvej 6, 1.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sorø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sorø Kommune

Rådhusvej 8, 4108 Sorø

Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653112//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.