Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til Onsite Support – vær med til at udvikle Onsite Support hos Koncern Digitalisering

Region Sjælland



Har du erfaring med teknisk support og optimering af drift? Er du udviklingsorienteret og har erfaring inden for personaleledelse? Har du en involverende ledelsesstil, og ønsker du at være med til at skabe gode brugeroplevelser? Så har du nu chancen for at blive vores nye teamleder til Onsite Support.
Vær med til at sætte retningen
Support i Koncern Digitalisering sørger for klinisk, administrativ og onsite teknisk support til Region Sjællands administration, sygehuse og psykiatri. Vi er i gang med en spændende transformation og vi søger en teamleder, som har lyst til at være med til at udvikle og drive optimeringer og forandringer for de medarbejdere, der er helt tæt på brugerne i regionen, nemlig vores Onsite Supportteams.

Vi ønsker at arbejde mere datadrevet og løbende optimere vores daglige drift, så vi kan hjælpe brugerne mere proaktivt. Vi skal derfor udvikle vores processer, arbejdsgange og dataregistrering samtidig med at vi navigerer i en travl hverdag med mange enheder, brugere og projekter.

Vi tilbyder et job med medbestemmelse, ansvar for en levende drift og mange snitflader både internt i Koncern Digitalisering og i resten af Region Sjælland. Dine kerneopgaver vil være sparring med medarbejdere og kolleger, sikre balancen mellem drift og udvikling, mens du har fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø.

En del af noget større
Supportafdelingen rummer ca. 90 dygtige og dedikerede medarbejdere og du vil indgå i et lederteam på 4 teamledere, som sammen arbejder for at sikre den daglige drift, den gode brugeroplevelse samt den fælles faglighed og udvikling. Vi har et særligt fokus på at udvikle vores afdeling i fællesskab og sætte vores forskelligheder og fagligheder i spil, mens vi passer godt på hinanden og samarbejder i et psykologisk trygt miljø.

Du vil referere for funktionschefen for Support og få ansvaret for at lede et Onsite Supportteam på ca. 20 medarbejdere fordelt på 4 lokationer i Region Sjælland.

”Vi er et team med høj fleksibilitet, hvor vi planlægger vores egen tid. Der er altid mulighed for god hjælp og sparring uanset om det er stort eller småt. Vi har ikke blot et tæt samarbejde internt i enheden men også i resten af Koncern Digitalisering. Der er altid plads til grin, og vi gør meget ud af, at det skal være en fornøjelse at gå på arbejde.” – Teamleder Camilla Jensen

Teamleder med ledelseserfaring og teknisk forståelse

  • Du har erfaring med personaleledelse og selvledende teams
  • Du har teknisk forståelse, og gerne erfaring fra en supportafdeling
  • Du arbejder datadrevet og har fokus på balancen mellem udvikling og optimering af den daglige drift
  • Du får energi af at samarbejde på tværs af organisationen og lokationer.

Vi giver kaffe!
Kan du genkende dig selv i ovenstående krav, så giver vi gerne en kop kaffe. Skriv eller ring til ansættende funktionschef Mette Dahl Frimann Rohdenwiller på tlf. 28 26 82 69, så finder vi et tidspunkt, der passer dig. Du er også velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning senest den 20. oktober 2024.
Vi ønsker tiltrædelse den 1. januar 2025. 1. samtaler afholdes i uge 44 og 2. samtale afholdes i uge 46. Der vil være test i forbindelse med 2. samtale.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost.

Læs mere om os som ledelse og vores arbejdsplads.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er klart og ambitiøst. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens medarbejdere, patienter, borgere og samarbejdspartnere.

Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Mette Dahl Frimann Rohdenwiller

Email
[email protected]

Stilling
Funktionschef

Telefon
28 26 82 69

ARBEJDSSTED
Ringsted Sygehus

QUICKNR.
037385

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
23. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
20. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653137//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.