Få opslag som dette inden alle andre

Økonomisk konsulent til statistikproduktion og analyse

Finans Danmark



Kan du lide at strukturere dataprocesser, kontrollere data, finde historier i tal og formidle dem? Så læs videre her.

Du vil i stillingen som økonomisk konsulent skulle udvikle og kvalitetssikre vores datagrundlag og vores analyser med henblik på at lave månedsstatistikker, analyser og mindre nyheder til oplysning af danskerne inden for emnerne:

  • Investorers formue, afkast og risiko
  • Bæredygtig finans
  • Registerdata om husholdningers opsparing
  • Udvikling i produktudbud i pengeinstitutterne
  • Opfølgning på klimamål for de danske investeringsfonde
  • Distribution af investeringsfonde

Gennem statistikproduktion, dataleverancer til vores europæiske paraplyorganisationer samt dataudvikling og analyser er du med til at sætte dagsordenen, sikre varetagelse af Finans Danmarks medlemmers interesser inden for investering og opsparing – til gavn for den enkelte investor og samfundet.

I stillingen får du brug for at anvende din sans for struktur, databehandling, din finansielle og statistiske viden, og du sætter dit data-drevne mindset, interesse og nysgerrighed i spil. Med afsæt heri kommunikerer du til forskellige målgrupper gennem beslutningsoplæg, notater, analyser, mindre nyheder mm.

Du får ansvaret for at vedligeholde og styrke branchens statistik for investeringsfonde samt ansvaret for at styrke anvendelsen af andre datakilder, herunder data vedrørende bæredygtighed og mikrodata om husholdningernes opsparing og investeringer.

Du udarbejder og udvikler den månedlige statistik over danske investeringsfonde og analyserer danskernes investeringer samt investeringsproduktudbuddet i Danmark. Du vil arbejde i et team af tre økonomer og en studentermedarbejder, hvor I sparrer om opgaverne, og du vil også indgå i ad hoc samarbejder på tværs af husets øvrige analytikere og i diverse fora med medlemmer.

Indflydelse og udvikling
I Finans Danmark får du en spændende hverdag, som er præget af højaktuelle sager – mediemæssigt såvel som politisk. Vi tør også godt love alsidige opgaver i tæt samspil med gode og fagligt dygtige kolleger internt i Finans Danmark, såvel som med vores medlemmer i den danske finansielle sektor.

I stillingen er der rig mulighed for at få indflydelse på den fremtidige udvikling inden for investering, kapitalforvaltning og opsparing. Du bliver en del af en afdeling med 11 engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen og på tværs af Finans Danmark for at synliggøre den finansielle sektors positive bidrag til samfundsudviklingen samt skabe en forståelse for den finansielle sektor i Danmark. Dine kolleger i afdelingen arbejder bl.a. med bæredygtig finans, skat, pension og regulering.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse fx cand.polit - måske du er nyuddannet eller har et par års erfaring. Du kan også have en anden relevant uddannelse og have arbejdet som controller i den finansielle sektor fx i et investeringsforvaltningsselskab. Du har erfaring med statistiske analyser, dataprojekter eller lignende. Du kan også have erfaring med arbejde inden for controlling og et ønske om, at bruge dine kompetencer i et andet setup. Du er vant til at arbejde struktureret med data og du ønsker at bringe dit kendskab fra sektoren i spil. Du har muligvis erfaring med registerdataanalyser og gerne erfaring med Stata-programmering. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye områder, og du arbejder proaktivt og løsningsorienteret.

At gå i dialog og bygge relationer falder dig naturligt, og du er i stand til at skabe alliancer med både kendte og nye samarbejdspartnere. Du trives i et dynamisk miljø, hvor samarbejde på tværs af fagområder prioriteres højt.

Interesseret?
Upload dit cv og motiverede ansøgning via vores hjemmeside fida.dk/job. Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i Investeringschef Kåre Valgren på telefon 3016 1102 eller [email protected]. Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Finans Danmark på www.finansdanmark.dk

Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor. Vores medlemmer er Danmarks finansielle motor og bidrager til sikker og effektiv drift af det finansielle system, og understøtter et bæredygtigt og digitalt Danmark rigere på muligheder. Både for den enkelte, og for fællesskabet.

Ansøgningsfrist:
10. oktober 2024

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Finans Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Finans Danmark

Amaliegade 7, 1256 København

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653225//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.