Få opslag som dette inden alle andre

Sektionschefer til Projektøkonomi

Banedanmark



Vil du være med til at lede økonomien i Banedanmarks samlede portefølje med mere end 400 anlægs- og fornyelsesprojekter. Det er en fagligt spændende opgave med høj teknisk, bevillingsmæssig og logistikmæssig kompleksitet.

Vores styring af projektøkonomi skal være kendetegnet ved en professionel analytisk og proaktiv tilgang, som skaber værdi for Banedanmarks beslutningstagere.

Lige nu er vi i proces med at standardisere og systemunderstøtte vores processer med fokus på rollen som business partner for de udførende enheder, og du vil spille en væsentlig rolle i denne proces. Vi arbejder herunder med at udvikle det samlede organisatoriske setup og har i den forbindelse besluttet at dele projektporteføljen op i to sektioner, hvor du vil få ansvaret for den ene sektion. Der vil være et tæt samarbejde mellem disse to sektioner.

Som sektionschef har du ansvaret for at skabe rammerne for at vi sammen lykkes med at løfte styringen af projektøkonomien.

Vores ”kunder” er dels de udførende enheder, der sidder med budgetansvaret på de enkelte projekter, som skal støttes 360 grader i budgetprocesser og opfølgning. De skal opleve, at vi tager ansvar og støtter dem med at kontrollere projektøkonomien inden for de besluttede økonomiske rammer og principper – det gør vi blandt andet ved at bruge en del tid på at sidde fysisk sammen med de udførende enheder. Vi kalder det ”at vi flytter ind”.

Derudover skal vi bidrage med relevant ledelsesinformation til Banedanmarks øverste ledelse til understøttelse af den økonomisk strategiske styring af Banedanmark.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.oecon, cand.polit, cand.scient.pol eller lignende. Du har solid erfaring med økonomistyring af projekter og politiske beslutningsprocesser og har stor faglig interesse i området. Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med at udvikle og optimere økonomistyringsprocesser.

Du er en erfaren leder, og du tøver ikke med at gå foran. I din ledelsesstil er du tydelig og involverende samt kommunikerer klart og præcist. Du opbygger nemt en god forretningsforståelse, ligesom du har veludviklede evner for tværorganisatorisk samarbejde.

Du må godt være kendt for din systematik og evne til at planlægge, og du har altid overblik over fremdriften på de opgaver, som du har ansvaret for.

Som person er du engageret, analytisk og selvstændig. Du bevarer overblikket og kan håndtere komplekse problemstillinger, men går også gerne i detaljen, når det er nødvendigt.

Og så har du et godt blik for den daglige trivsel blandt dine medarbejdere og bidrager til en god stemning – også når der er meget at se til.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt områdechef Stig Plougmand på [email protected] eller 21 79 91 11. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt dog senest 15. oktober, da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 15 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653575//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.