Få opslag som dette inden alle andre

Center for Børn og Unges Sundhed søger en syge- eller sundhedsplejerske til Sundhedstjek og nikotinindsats | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Center for Børn og Unges Sundhed søger en syge- eller sundhedsplejerske til Sundhedstjek og nikotinindsats
Kan du lide at arbejde med unge og sundhed? Har du lyst til at arbejde med unges sundhed og trivsel i Københavns Kommune, og ønsker du at samarbejde med et engageret, ambitiøst og fagligt velfunderet tværfagligt team?
Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en sundheds- eller sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Stillingen er en delt stilling mellem vores tilbud Sundhedstjek og ryge- og nikotinstoptilbud 'Start med at stoppe'.

Sundhedstjek
Et Sundhedstjek er en enkeltstående samtale til unge mellem 16-24 år om deres fysiske, psykiske og seksuelle sundhed og trivsel. Samtalerne afholdes af en sygeplejerske og/eller en psykolog/psykologisk rådgiver og tager udgangspunkt i en række spørgsmål om blandt andet helbred, kost, fysisk aktivitet, trivsel, nikotin, seksuel sundhed og rusmidler. En vigtig del af samtalen er at kunne opspore og vurdere, hvilke udfordringer den unge har i sin hverdag, således at den unge eventuelt kan hjælpes videre til støtte andet sted. Der tilbydes ved behov en opfølgende samtale i centret.

Samtalerne afholdes hovedsageligt på de ungdomsuddannelser centret samarbejder med i Københavns Kommune, både gymnasier, erhvervsskoler, ungdomsskolen og jobcentret. Der afholdes i et mindre omfang også samtaler i Center for Børn og Unges Sundhed. Du vil sammen med det øvrige team i Sundhedstjek arbejde på forskellige skoler ca. to dage om ugen.

Dine opgaver i Sundhedstjek er

  • at afholde Sundhedstjek sammen med en kollega og individuelt
  • at viderehenvise unge til relevante tilbud
  • administrative opgaver i forbindelse med afholdelse af Sundhedstjek

Start med at stoppe
'Start med at stoppe' bygger på et samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns Kommune og er et projekt fra puljen til udvikling af ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge. I tilbuddet motiveres og støttes unge til at stoppe eller reducere deres nikotinforbrug gennem samtaler. Dette sker ved at møde de unge på deres uddannelser, hvor de inviteres til kortere dialoger om deres nikotinforbrug samt tilbydes individuelle samtaleforløb med fokus på nikotinstop eller reduktion af nikotinindtag.

Samtalerne afholdes på de ungdomsuddannelser centret samarbejder med i Københavns Kommune, både gymnasier, erhvervsskoler, ungdomsskolen og jobcentret eller i Center for Børn og Unges Sundhed. Du vil sammen med det øvrige team i 'Start med at stoppe' arbejde på forskellige skoler flere dage om ugen.

Dine opgaver i 'Start med at stoppe' er

  • at afholde individuelle samtaler med unge om nikotinstop eller reduktion
  • at deltage i events på ungdomsuddannelserne
  • at viderehenvise unge til relevante tilbud
  • administrative opgaver i forbindelse med afholdelse af 'Start med at stoppe'

Dine arbejdsopgaver i centret vil desuden være

  • deltagese i løbende udvikling af centrets indsatser i samarbejde med resten af teamet
  • at medvirke til kvalitetssikring af centrets indsatser
  • at arbejde selvstændigt samt indgå i et tværfagligt team og bidrage med viden og kompetencer indenfor det sundheds- og sygeplejefaglige område
  • at være medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen af unge til Sundhedstjek
  • at indgå i løsning af centrets daglige administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med dine øvrige kollegaer

Din profil
Vi ser gerne, at du

  • er uddannet sundheds- eller sygeplejerske og har teoretisk og praktisk erfaring i arbejdet med unge og deres familier
  • har erfaring fra at tale med unge
  • har lyst til og erfaring med at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • finder energi i at indgå i såvel drifts- som udviklingsopgaver
  • er god til at tage initiativ, har overblik og evner at arbejde målrettet, systematisk og skabe resultater
  • er vant til at arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • har lyst til at dygtiggøre dig i arbejdet med unge og deres familier

Vi tilbyder

  • spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret, tværfagligt team, hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord for arbejdsmetoden
  • gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med unges trivsel og sundhed
  • indflydelse på udvikling og implementering af centrets indsatser
  • et inspirerende og ambitiøst arbejdsmiljø
  • indflydelse på udvikling af egne arbejdsopgaver
  • en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform

Om Center for Børn og Unges Sundhed
Center for Børn og Unges Sundhed har en række af tværfaglige tilbud til børn, unge og deres familier – blandt andet forløb til børn og unge med svær overvægt og deres familier, Sundhedstjek til unge i alderen 16-24 år, oplæg på skoler om Sund Digital Trivsel samt et astmatilbud til børn, unge og deres familier.

Du vil få engagerede og dygtige kollegaer i et tværfagligt team, som består af syge- og sundhedsplejersker, kost- og motionsvejledere, læger, psykologer, en socialrådgiver, udviklingskonsulenter, en administrativ medarbejder, en centerchef og en afdelingsleder. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde, et godt arbejdsmiljø samt masser af faglig, kollegial sparring. Samarbejde og tværfaglighed er nøgleord i arbejdet, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at arbejde på tværs af forskellige fagligheder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig med start den 1. december 2024. Arbejdstiden er i hverdagene.

Du bliver ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh, der har adresse på Mimersgade 47a, 2. sal, 2200 København N.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret og har lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Matilde Kjærgaard på 20 41 85 00 eller sygeplejerske Mette Blichfeldt på 51 61 97 30.

Du kan læse mere om centret på vores hjemmeside.

Søg via linket senest tirsdag den 15. oktober 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den 23. oktober og den 24. oktober 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Pleje

Undervisning

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 15.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653650//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.