Få opslag som dette inden alle andre

Økonomi- og dataanalytiker til Københavns Ejendomme | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Økonomi- og dataanalytiker til Københavns Ejendomme
Vi søger en engageret og detaljeorienteret kollega, som skal varetage en række opgaver relateret til budgettering, analyse og økonomistyring i vores ejendomsportefølje. Som en central del af vores team vil du spille en vigtig rolle i at sikre, at vi har præcise og opdaterede økonomiske modeller og data til rådighed.Om stillingen
Vi er midt i en spændende tid med tilpasning af eksisterende processer og fokus på optimering af den økonomiske porteføljestyring, hvor du vil spille en central rolle. Vi står overfor at skulle opstarte en række økonomitunge projekter og har derfor brug for en kollega, som kan bidrage med en solid økonomifaglighed. Du vil varetage både dine egne selvstændige arbejdsopgaver og bidrage til fælles opgaveløsning på tværs af teamet.

Opgaverne kan blandt andet omfatte følgende:

  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter: Ansvarlig for at udarbejde og overvåge budgetter for ejendomsporteføljen
  • Udvikling af analyseværktøjer: Yde støtte til ledelsen og kolleger i udviklingen af effektive analyseværktøjer i Excel og eventuelt Power BI, som kan optimere vores beslutningsprocesser
  • Analyseopgaver: Gennemføre dybdegående analyser fra den enkelte ejendomsøkonomi til nye muligheder i porteføljen
  • Vedligeholdelse af ejendomsdata: Sikre at interne ejendomsdata er nøjagtige og opdaterede for at understøtte en effektiv drift og beslutningstagning
  • Udvikling af økonomistyringssetup: Bidrage til den generelle udvikling og forbedring af vores økonomistyringsmodeller og processer

Dine præcise arbejdsopgaver vil afhænge af din profil og erfaring.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse og har solid erfaring med økonomistyring. Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at arbejde i en politisk styret organisation, og at du drives af at arbejde med økonomi, store datamængder samt fast ejendom. Erfaring med Power BI og/eller offentlig økonomistyring er en fordel.

Som person er du ambitiøs, nysgerrig og en teamplayer. Du har gode samarbejdsevner og sans for at skabe en god dialog mellem dig og dine samarbejdspartnere. Du er positiv og ikke bange for at stille spørgsmål. Samtidig føler du dig motiveret af forskelligartede opgaver og har mod på at løse opgaver af kompleks karakter.

Vi forventer, at du brænder for at udfolde dine talenter, og at du stiller krav til os om, at de videreudvikles. Hvis den rette erfaring og kompetence er til stede, vil stillingen være en specialkonsulentstilling.

Om os
Du kan glæde dig til spændende arbejdsopgaver og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for at sætte præg på din egen dagligdag med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og god balance mellem arbejds- og privatliv. Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde, både fagligt og socialt. Vi er en arbejdsplads med stor grad af diversitet både ift. alder, baggrund, kulturer og interesser. Vi har en uformel og humørfyldt omgangstone i et åbent og livligt storrumskontor, og vi har et stærkt socialt fællesskab på kryds og tværs af kontoret.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Lausted på 2497 4570.

Tiltrædelse snarest muligt.

Søg via linket senest tirsdag den 15. oktober 2024
Vi holder løbende samtaler. Der vil indgå tests i rekrutteringsforløbet. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Økonomi

Ansøgningsfrist: 15.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2653651//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.