Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Unge & Lokaldemokrati i Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke



Som praktikant i Unge & Lokaldemokrati skal du være med til at koordinere vores indsatser i Brønshøj-Husum, Tingbjerg, Nørrebro og Vollsmose. Her støtter vi unge i at organisere sig i stærke fællesskaber, så de sammen kan skabe forandring og bedre vilkår for sig selv og andre unge. Programarbejdet er forankret i stærke partnerskaber med blandt andet boligsociale helhedsplaner, lokale ungdomsklubber, skoler mm.

Som praktikant vil du skulle understøtte de forskellige ungefællesskaber og være med til at facilitere ungeaktiviteter i et eller flere af de i ovenstående områder. Du vil være ansvarlig for at udvikle workshopforløb og undervisning, der styrker de unge i at skabe demokratiske handlerum, hvor de unge kan skabe drømme for sit boligområde, skabe forandringer og sammen igangsætte aktiviteter - lavet af unge og for unge. Vi arbejder blandt andet med temaer som ulighed, antidiskrimination, politisk empowerment, mangfoldige fællesskaber og unges digitale demokratiske dannelse, der gør unge til både lokale aktører og medskabere. I foråret 2025 kommer vi til at arbejde intensivt med forskellige undervisnings- og kompetenceforløb, større unge-events og opstart af nye lokale ungefællesskaber. Så hvis du kan se dig selv i nogle af disse arbejdsopgaver, og er klar på at lave workshops, udvikle forløb og afvikle events, så er det dig vi mangler.

Bliv del af et engageret og motiveret team
Du kommer til at indgå i teamet Nationalt Unge Program, hvor du vil få faglige input via kollegial sparring, faglige dage og udviklingsaktiviteter. Teamet består af 6 medarbejdere – herunder en teamleder, en projektleder, tre koordinatorer samt en studentermedhjælpere.

Vores arbejdskultur er positiv og inkluderende. Vi er et team, der arbejder sammen på kryds og tværs i en travl hverdag med masser af aktivitet, og har et øget fokus på sund feedbackkultur. Hos os er der plads til at skabe sit eget aftryk på projekterne, men ingen står alene.

Som praktikant forventer vi, at:
· Du brænder for arbejdet med unge, og at unge får en stemme og indflydelse på eget liv.

· Du har mod på at undervise og/eller facilitere processer – helst med unge.

· Du er god til at skabe relationer og er klar på at møde unge med nysgerrighed og åbenhed. En stor del af vores arbejde er de uformelle relationer med de unge, hvor man eksempelvis snakker om livets små og store dilemmaer.

· Du eventuelt har faglig viden inden for lokaldemokrati, anti-diskrimination, unges brug af sociale medier eller unges udfordringer og muligheder i marginaliserede områder.

· Du bliver motiveret af at arbejde med frivillige

· Du løbende varetager administrative opgaver og støtter op om intern koordinering af opgaver.

· Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx sociologi, pædagogik, antropologi, uddannelsesvidenskab eller lign.)

Vi tilbyder dig
· En ulønnet praktikstilling på ca. 30 timer ugentligt (vi aftaler nærmere og afstemmer med studieregler)

· Fem måneders ansættelse fra 15. januar til slut juni (med mulighed for fleksibilitet)

· Et dynamisk arbejdsmiljø præget af mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling samt lejlighed til at præge egne opgaver og Mellemfolkeligt Samvirkes fremtid

· En engageret og uformel omgangstone med vægt på anerkendelse, sparring, humor – og en åben og konstruktiv feedback.

· Gensidigt fleksibel arbejdstid. Da vi arbejder med unge og frivillige, forventer vi, at du er fleksibel ift., at arbejde i aften og weekendtimerne. Til gengæld er vi også fleksible for at du kan tage fag ved siden af og fridage.

I Mellemfolkeligt Samvirke tror vi på mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer derfor alle - uanset køn, kultur, etnisk, religiøs og politisk baggrund - til at søge denne stilling, da vi vægter en mangfoldig medarbejdersammensætning.

Ansøgninger
Yderligere oplysninger kan fås hos Anders Høst på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er d. 12.12.2024

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, såfremt vi finder den rette kandidat inden deadline.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mellemfolkeligt Samvirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mellemfolkeligt Samvirke

Fælledvej 12, 2200 København N

Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656697//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.