Visitator til myndighedsområdet - Center for Pleje og Omsorg, Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune
Er du en dygtig visitator med bred erfaring inden for myndighedsområdet? Brænder du for at skabe de bedste løsninger for borgerne gennem inddragelse og tværfagligt samarbejde? Så er det dig, vi søger til stillingen som visitator i vores myndighedsteam.
Om stillingen:
Vi søger en visitator på 37 timer ugentligt med solidt kendskab til visitation og sagsbehandling efter Serviceloven (§§ 83, 83a, 84, 94, 97, 118, 119) samt bevilling af ældre- og plejeboliger. Du vil også arbejde med Sundhedslovens ydelser § 138. Vi benytter Fælles Sprog III som ramme og IT-systemet Nexus i vores daglige arbejde.
Dine opgaver vil omfatte:
- Visitation af ydelser og sagsbehandling i henhold til Serviceloven og Sundhedsloven.
- Behandling af boligansøgninger til ældre- og plejeboliger.
- Samarbejde med distrikterne om komplekse borgerforløb, herunder udmåling af hjælp, værgemålssager og borgerøkonomi.
- Deltagelse i tilsyn, re-visiteringer og gennemgang af sagsgrupper.
- Bidrag til tværfaglige opgaver og projekter, f.eks. forenkling af FSIII i 2025 og overgang til pakker i distrikterne.
Du vil blive en del af ”distriktsgruppen”, men vil også blive introduceret til opgaver i udskrivelsesgruppen, som arbejder med koordinering af udskrivelser fra sygehuset, samt tværgående samarbejde om borgere på midlertidige ophold.
Vi tilbyder:
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen.
- Et engageret team med et stærkt tværfagligt samarbejde og mulighed for at specialisere dig inden for særlige områder.
- En fast arbejdsplads i Stege og tiltrædelse senest 1. december 2024.
Vi søger dig, der:
- Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende.
- Har erfaring med myndighedsarbejde og sagsbehandling på et højt fagligt niveau.
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og som trives med at skabe løsninger i komplekse problemstillinger.
- Er fortrolig med IT og har kørekort.
- Har erfaring fra både primær og sekundær sundhedssektor og gerne en baggrund med myndighedsuddannelse eller tilsvarende.
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2024
Ansættelsessamtaler: 25. oktober 2024
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanett Falkenstrøm på telefon 24223157 eller e-mail [email protected]. Send evt. en SMS for at blive ringet op.
Du kan også ringe til visitatorerne på 55362972.
Afdeling: Pleje og Omsorg - Visitatorer
Ansøgningsfrist: 18 October 2024
Placering: Storegade 56, 4780, Stege
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: