Få opslag som dette inden alle andre

VVS-Ingeniør i Jyllinge

Randstad



  • jyllinge, sjælland
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 30 september 2024

  • jobkategori
    ingeniør & teknik
  • kontakt
    kerem özdemir
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    11930

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Lyder et job med stor mulighed for medbestemmelse og ansvar som noget for dig? Så har vi det helt rigtige job til dig som VVS-ingeniør hos JPM.

hvorfor skal du vælge jpm?
Hos JPM Rådgivende Ingeniører er medarbejderne den vigtigste ressource, og organisationen er præget af en flad struktur med en uformel tone. Du kan se frem til kolleger, der tager godt imod dig. Virksomheden har et stærkt sammenhold, og du kan altid få hjælp, når du har brug for det. ...

Du kan se frem til en fleksibel hverdag, hvor du samtidig vil få en høj grad af selvstændig håndtering af dine opgaver. Dine opgaver vil spænde bredt, og der er blandt andet en del opgaver inden for nybyg af boligbyggerier. Der er rig mulighed for, at du kan udvikle dig i rollen, og vi glæder os til at høre, hvad netop du går og drømmer om.

Der er gode muligheder for at præge rollen i en spændende retning, der matcher lige netop dine jobønsker. Dette indebærer blandt andet højere grad af projektledelse, øget fokus på relationssalg og indhentning af opgaver fra kunderne. For den rette profil er der også mulighed for at blive partner på sigt.

om jobbet
Hos JPM kan du se frem til at arbejde med spændende projekter både inden for nybyg og renovering. Du vil være ansvarlig for projektering og udvikling af VVS- og ventilationsløsninger. Du vil desuden være bindeled mellem bygherre, arkitekter, entreprenører og andre samarbejdspartnere, hvor du varetager den løbende kommunikation og mødeaktivitet.

Du vil indgå i projekterne helt fra de indledende faser, hvor du vil rådgive kunder og samarbejdspartnere i forhold til projektets udvikling og design. På projekterne vil du arbejde med opgave- og budgetlægning og herunder sikre, at tidsplanerne bliver overholdt, samt sikre projekternes kvalitet inden for fagområdet. Du agerer som projektleder på egne sager i tæt samarbejde med den øvrige organisation.

Dette indebærer blandt andet:
• Projektering af forskellige typer af spændende nybyg og renoveringsprojekter
• Kontakt med kunder, samarbejdspartnere og myndigheder med henblik på at etablere stærke relationer
• Sikring af høj kvalitet i projektet inden for fagområdet
• Projektledelse, hvor du er ansvarlig for rettidig levering i topkvalitet
• Deltagelse i projekteringsmøder i tværfaglige samarbejder

dine faglige kompetencer
Du er uddannet ingeniør eller installatør og har solid erfaring som VVS-ingeniør, så du selvstændigt kan varetage projekteringsopgaver og være projektleder på sagerne.

Du er ikke bange for at bruge din viden aktivt, når du rådgiver kunder og samarbejdspartnere, og du giver gerne sparring til kolleger. Arbejder du i dag ved en teknikentreprenør, men har et ønske om at komme tilbage på den anden side af bordet, er du mere end velkommen.

Derudover ser vi gerne, at:
• Du er en teamplayer og samtidigt kan arbejde selvstændigt
• Du kan trives i en omskiftelig hverdag
• Du har interesse for kundekontakt og relationssalg

om jpm
Jens-Peter Madsen ApS, Rådgivende Ingeniører løser mange spændende opgaver for både private og offentlige bygherrer inden for projektering, fagtilsyn, byggeledelse og bygherrerådgivning.

Firmaet har stor ekspertise inden for bærende konstruktioner med blandt andet to certificerede statikere.

På installationsområdet har de bred erfaring i projektering af bolig-, institutions-, erhvervs- og kontorbyggeri. JPM rådgiver inden for blandt andet energioptimering, lavenergibyggeri, intelligent styring mv. Endvidere udfører firmaet energimærkninger i henhold til energimærkningsordningen EMO.

Firmaet udfører også bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse, køb og drift af ejendomme. I den forbindelse udfører de blandt andet teknisk due diligence samt tilstandsrapporter.

lyder det som noget for dig?
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "ansøg". Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af JPM ApS. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at række ud til konsulent Kerem Özdemir på tlf. +45 9292 2072.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randstad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2657401//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.