Retspsykiatrien i Slagelse søger sygeplejersker til nyt afsnit
Region Sjælland
Vil du have mulighed for at sætte præg på din egen hverdag? og være med til at skabe et helt nyt afsnit i Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse? Vi søger sygeplejersker, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit i den regionale afdeling for retspsykiatri (RAR)
Retspsykiatrien er en lukket verden – men vi vil gerne åbne op for dig.
Det kan være en uforudsigelig hverdag, men altid i trygge rammer. Vi sætter sammenhold og sikkerhed først og er en arbejdsplads, hvor kollegaen har din ryg - hos os er der aldrig alene arbejde.
Afvekslende arbejdsopgaver i et trygt arbejdsmiljø; fra backgammon i miljøet til dybe samtaler på stuen. Vil du arbejde med relations dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse og være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de retspsykiatriske patienter, så er det dig, vi står og mangler.
Bliv en del af et helt nyt afsnit
Du vil få mulighed for at være med at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø samt få indflydelse på hvordan afsnittets struktur mm. skal være.
SL12 skal modtage patienter med en retslig foranstaltning, herunder behandlings- og anbringelsesdømte. SL12 bliver et ”søster-afsnit” til SL9 og SL11.
På SL12 stræber vi efter at blive et moderne retspsykiatrisk afsnit, vi skal have særlig fokus på det enkelte menneske samt forebyggelse af tvang. Vi skal i høj grad arbejde recovery orienteret og inddrage patienterne i det omfang det er muligt. Vi skal have øje på de somatiske udfordringer og løfte de opgaver der er i forbindelse med det.
Kort sagt - hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de retspsykiatriske patienter, så er det dig, vi står og mangler.
Vi klæder dig godt på til opgaven
Vi er fagligt stærke, og kan klæde dig på til opgaven.
Du får mulighed for at præge den faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som består af social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom.
Du indgår også i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.
- Træning og sikkerhed er et ”must”
- 12 dages sikkerhedskursus
- Fast tilrettelagt intro den første måned samt obligatoriske grundkurser
- Mentorordning de første 6 måneder
- Kendskab til din vagtplan 4 uger frem i tiden
- Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
- Løbende opdatering af kompetencer så du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.
- Mulighed for videre- og efteruddannelse som: Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, Tværfaglig efteruddannelse i retspsykiatri og klinisk vejleder, hvis det har din interesse.
Du er
- Du har dansk autorisation som sygeplejerske
- Du har et højt sygeplejefagligt engagement og lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
- Du har interesse for relations-arbejde, særligt dér, hvor det er svært.
- Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
- Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og tager aktivt del i teamarbejdet
- Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør
Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende.
Vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et psykiatrisk afsnit.
Særlige kompetencer
Har du kompetencer eller erfaring som klinisk vejleder, deeskaleringsvejleder, hygiejnetovholder eller andet relevant, så er det også velkomment. Skriv det gerne i din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale
- Weekendarbejde hver anden weekend samt skiftende vagter.
- Der er mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
- Løn efter overenskomst.
- Stillingerne ønskes besat snarest muligt efter aftale. Ansættelsessamtaler holdes løbende.
SL12 åbner foråret 2025
Du har derfor mulighed for grundig oplæring, inden afsnittet åbner. Du bliver placeret på en af ”søster” afdelingerne, indtil SL12 åbner.
Vil du vide mere
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jacqueline Monika Kalsi på mail [email protected] eller på mobil 23 32 36 64.
Læs mere om Afdeling for Retspsykiatri her: Udvidelse af retspsykiatrien (jobipsykiatrien.dk)
Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters recovery.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Jacqueline Monika Kalsi
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse
QUICKNR.
037544
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
30. september 2024
ANSØGNINGSFRIST
1. december 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: