Få opslag som dette inden alle andre

Bliv konsulent indenfor analyse og data, og vær med til at løfte Center for Borger og Arbejdsmarked

Vordingborg Kommune



Vi leder efter dig, der drives af at knuse datasæt og omsætte det til forståelige analyser, der kan bidrage til de rette politiske beslutninger. Får du et kick af, og motiveres du af igennem samarbejde at være med til at sikre, at ledelsen og medarbejderne i Center for Borger og Arbejdsmarked har de bedst tilgængelige datasæt og analyser til rådighed.

Du er en naturlig problemløser med analytisk rigdom og datakendskab, der får energi af, at arbejdsdagene er forskellige og kan balancere mange forskellige opgavetyper indenfor dit fagområde. Du evner at hæve dig op og prioriterer din opgaveløsning uden det skader dine resultater eller samarbejdsevner.

”I Center for Borger og Arbejdsmarked, Styringsenheden løser vi med forskellige fagligheder opgaver til understøttelse af kolleger, ledelse og politikere. Vi har hver dag nye alsidige opgaver, hvor vi har rig mulighed for at gribe muligheden for at tænke nyt og bidrage til at løfte Centeret gennem varetagelse af både drifts- og udviklingsopgaver” fortæller Michala kommende kollega i Center for Borger og Arbejdsmarked, Styringsenheden.

Center for Borger og Arbejdsmarked er et ambitiøst center, der står overfor en spændende udvikling, frem imod 2030 med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen. Vi vil derfor invitere dig indenfor til en hverdag præget af et spændende emnefelt, hvor du vil blive udfordret og kan udfordre med muligheden for at udvikle vores og din egen faglighed

Kom med i maskinrummet
Du bliver en del af en Styrings- & Kompetenceenhed, som er en understøttende enhed i hele centeret. I Styringsenheden beskæftiger vi os med mange forskelligartede opgaver, såsom analyser, økonomi, it, jura, administration samt betjening af politisk- og ledelsesniveau.

Vi er særligt optagede af en analytisk tilgang til opgaveløsningen med udgangspunkt i de politiske målsætninger, udvalgsstrategier og centerets faglige områder. Tendenser og krav gør, at vi står over for mange nye muligheder i de kommende år. Det er et mål i endnu højere grad at gøre brug af de muligheder, det giver med fokus på forbedring af processer og arbejdsgange.

Til daglig bliver du en del af et ambitiøst og dynamisk arbejdsfællesskab, hvor du vil få et tæt samarbejde både med den del af teamet, der udarbejder ledelsesinformation, økonomiprognoser og politisk betjening samt ledere og medarbejdere i hele organisationen. Så holder du af at arbejde på tværs, få fingrene helt ned i maskinrummet, er en vaskeægte teamplayer, har nemt ved at møde nye mennesker og kan kommunikere med både lederniveau og medarbejdere, så er det helt sikkert dig, vi leder efter.

Kan du bidrage til forandringer og optimering via data og analyse?
Du vil få en bred opgaveportefølje, hvor du i tæt samarbejde med centerets øvrige konsulenter og ledelse vil bidrage til:

  • At videreudvikle vores dataplatform og BI-løsning i samarbejde med Center og IT og Økonomi til modellering af data samt udvikling af rapporter og dashboards
  • At udarbejde ledelsesinformation (business intelligence) og gennemføre større analyse- og implementeringsopgaver
  • At konkretisere databehov i samarbejde med ledere og medarbejdere og derfra levere rapporter og analyser som understøtter disse
  • At videreudvikle og udarbejde prognoser konsekvensberegninger og ledelsesinformation
  • At kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i centerets brug af data og arbejde med regnskabsprocesser og -optimering
  • At understøtte kolleger ved budgetopfølgning, digital økonomistyring og økonomiprocesser
  • At byde ind med din faglighed i den daglige opgaveløsning, så kompetencer og faglighed udvikles i overensstemmelse med politiske visioner, ledelsesmæssige strategier og aktuel lovgivning
  • At blive en del af en uformel enhed, hvor der er højt til loftet og kort til et grin kombineret med et højt ambitionsniveau.

Du er analytisk, struktureret, formidlingsstærk og samarbejdsorienteret
Vi leder efter dig, der er nysgerrig og har stærk interesse for vores arbejdsområde. Du er god til at opsøge viden, samle trådene og finde frem til de indsigter, årsager og forklaringer, der ligger bag resultaterne. For at lykkes er det vigtigt, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund gerne indenfor data eller analyse
  • Har erfaring med at opbygge analyser
  • Har indsigt i styring gennem data og koordinere dataprocesser
  • Har kendskab til og gerne erfaring med KMD-insigt, Power BI og Microsoft Excel
  • Har stærke faglige såvel som personlige forudsætninger for at skabe positive samarbejdsrelationer og resultater
  • Kan finde historien i data og omdanne faglige input og formidle det på en tillidsskabende måde på et højt professionelt niveau i et komplekst organisationslandskab
  • Kan arbejde selvstændigt, er vedholdende, har en struktureret tilgang til dine opgaver og kan hæve dig op og have et holistisk og tværgående udsyn

Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende job med god mulighed for at præge opgaverne, samt en arbejdsplads der ikke er bange for at udfordre status quo. Du får en hverdag i et inkluderende kontorfællesskab med plads til et godt grin. Her er fokus på at løfte den fælles opgave og på, hvordan samarbejde giver bedre løsninger og et mere bæredygtigt arbejdsmiljø.

Vi uddyber gerne, og du er meget velkommen til at kontakte Susanne Thagaard, Afdelingsleder Styrings- og Kompetenceenheden på tlf. 51 83 19 89.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen er til besættelse senest den 1. december 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen
Din ansøgning og CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget seneste den 20. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43 og 44.

Afdeling: Styringsenheden Algade

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Algade 63, 4760, Vordingborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658201//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.