Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Nettilslutning – sæt dit præg på den grønne omstilling og fremtidens elnet

Andel Holding



Har du det bedst i en rolle, som du kan forme, og kan du se dig selv i et rigtig godt socialt og fagligt fællesskab? Og vil du arbejde i en organisation med sunde værdier og fokus på den grønne omstilling?

Ved at vedligeholde en stabil og bæredygtig strømforsyning bidrager Nexel væsentligt til den grønne transition og understøtter dermed Danmarks målsætninger for nedbringelse af CO2.

”Du vil spille en central rolle i at sikre hurtig og effektiv tilslutning til elnettet, og dit arbejde vil være vigtig for at understøtte vores strategiske mål. Du bliver leder for et dygtigt team, hvor du er med til at sætte retningen i en virksomhed i vækst,” siger Senior Manager Thomas Kirkelund.

Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os her.

Du bliver afdelingsleder for en af de to afdelinger, der håndterer nettilslutninger
Medarbejderne i afdelingen har forskellige baggrunde og erfaringer inden for eldistribution, herunder elinstallatører, elektrikere og administrative medarbejdere. Afdelingen arbejder med behandling af installationssager (ISB-sager) fra kunder i Cerius’ og Radius’ netområder. Det kan være alt fra tilslutning af nye kunder og solcelleanlæg til ændringer eller nedlæggelse af eksisterende installationer.

Spil en vigtig rolle i tæt samarbejde med andre afdelingsledere

Som leder får du flere forskellige kasketter på, men de vigtigste elementer i stillingen er at:

  • Stå for personaleledelse og sikre høj trivsel og udvikling blandt medarbejderne
  • Stræbe efter at forbedre vores arbejdsmetoder gennem optimeret processtyring og værdistrømsanalyse
  • Planlægge og disponere ressourcer
  • Samarbejde med andre afdelingsledere om ensretning af processer og procedurer
  • Udvikle vores sagsbehandling i retning af en endnu mere digitaliseret verden
  • Holde dig opdateret med nye regler og retningslinjer inden for området
  • Sikre økonomiopfølgning for eget budget

”Vi fokuserer på procesledelse og løbende optimering af vores arbejdsgange, så vi kan sikre, at vores team arbejder effektivt og med høj kvalitet i leverancerne. Du vil få en nøglerolle i at fremme denne udvikling og sikre, at vi når vores mål,” siger Thomas Kirkelund.

Nexel har solid erfaring med digitalisering og optimering af arbejdsgange, og du vil få chancen for at bidrage til og forbedre vores procedurer gennem digital udvikling og Lean-initiativer. Det skal sikre effektive og velorganiserede løsninger til gavn for både kunder og medarbejdere.

”Hos Nexel prioriterer vi ikke blot den tekniske kvalitet i vores arbejde, men også trivsel og udvikling af vores medarbejdere. Som leder vil du være en nøgleperson i at sikre, at vores medarbejdere trives og udvikler sig fagligt,” siger Thomas Kirkelund.

Opmærksom ledelsesprofil – ledelseserfaring er vigtigst
Vi søger en fokuseret lederprofil, der har erfaring med at sætte retning og skabe udvikling for både medarbejdere og afdelinger. Det er en positiv faktor, hvis du har en el-teknisk baggrund som elinstallatør, elektriker eller tilsvarende, men det vigtigste er, at du har solid erfaring med ledelse.

Vi forestiller os, at du har:

  • 3-5 års ledererfaring
  • Erfaring med procesledelse og forbedringstavler, fx Lean
  • En god forståelse for IT

”Hos Nexel får du en særlig mulighed for at påvirke udviklingen af vores afdelingsarbejde og samtidig bidrage til den grønne omstilling. Vi søger en leder, der kan skabe en klar retning for teamet og sikre, at vi løbende optimerer vores processer,” siger Thomas Kirkelund.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Kirkelund på telefon 30 33 85 52.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Afdeling: Hovedgaden 36, Svinninge

Lokation: Virum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Andel Holding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Andel Holding

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658202//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.