Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren Project Manager

FRONTMATEC



Skive, Denmark Control Systems Water & Energy

Erfaren Project Manager til Frontmatec
Til vores afdeling for Vand og Energi, søger vi en dygtig og erfaren Project Manager, på sigt Team Lead, da vores nuværende projektleder overgår til et nyt team.

Du vil blive en del af Frontmatec Controls, hvor vi er ca. 180 medarbejdere. Frontmatec Controls er en del af Frontmatec Group med +1300 medarbejdere fordelt over hele verden. Du vil få din daglige gang på vores kontor i Skive.

Vi samarbejder med nogle af de største produktionsvirksomheder i Danmark samt en række virksomheder i udlandet. Vi er både til stede i Fødevare- såvel som i Fremstillingsindustien. Derudover servicerer vi forsyningsbranchen og energibranchen. Vi udvikler blandt andet stabil og driftssikker industri 4.0-software til verdenskendte produktionsvirksomheder, som gør dem i stand til at gøre produktionen smartere, grønnere og mere økonomisk.

Om Stillingen
Vi oplever en stigende efterspørgsel inden for vand- og energiområdet, samtidig med at vi håndterer en voksende mængde komplekse, tværfaglige projekter. Disse projekter kræver effektiv styring og koordinering mellem kunder, leverandører, interne interessenter og ressourcer. Som projektleder vil du stå for klassisk projektledelse, hvor du sikrer fremdrift, økonomi og kvalitet i projekterne, som varierer i størrelse fra nogle hundrede tusinde til over 30 millioner kroner.

På sigt vil der være behov for, at du aflaster afdelingslederen. I takt med, at afdelingen vokser, vil han få brug for hjælp til at håndtere ledelsesansvaret. Denne opgave vil komme relativt hurtigt. Afdelingen består af 27 medarbejdere, hvoraf 10-15 vil være en del af dit team.

Om Dig
Vi ser gerne, at du har mere end 10 års erfaring inden for projektledelse, og det er selvfølgelig et plus, hvis du har arbejdet med IT og/eller inden for forsyning, energi eller produktionssoftware. Det er en fordel, hvis du har ledererfaring fra et tidligere job.

Teamet er veletableret, og flere af medarbejderne har været en del af holdet i mange år. Som projektleder og på sigt som leder skal du kunne favne såvel de erfarne- som de nyere kræfter.

Du har stærk forretningsforståelse og solid indsigt i markedet. Samtidig besidder du teknisk flair og en skarp evne til at fornemme og forstå både dit team og dine kolleger. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, hvis du har den rette erhvervserfaring. Dog vil det være en fordel med en kort teknisk uddannelse eller en baggrund inden for projektledelse eller ledelse.

Det er et krav, at du taler både engelsk og dansk på et højt niveau.

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en spændende vækstrejse, som kun lige er begyndt. Det betyder, at du får muligheden for at sætte dit præg på udviklingen og samtidig sikre, at dit team føler sig trygge og engagerede i processen. Samtidig vil du få stor frihed til at præge både din egen rolle og virksomhedens udvikling.

Vi tilbyder en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Uanset hvem du møder i huset, vil du opleve at dine kolleger er dedikerede og fagligt skarpe. Snakken er uformel og alle er klar til at hjælpe, når der er behov for det.

Der er frokostordning, gratis frugt og sodavand. Vi har naturligvis en pensionsordning og ordnede forhold. Vi har 10 års gennemsnitlig anciennitet i Frontmatec Controls, så vores bestræbelser på at skabe et godt arbejdsmiljø bliver belønnet af vores medarbejdere.

Interesseret?
Send os dit CV og et par ord om, hvem du er.

Vi læser din ansøgning så snart, vi har modtaget den, så send den hurtigst muligt.

Om Frontmatec
Frontmatec Control Systems er en del af Frontmatec koncernen. Frontmatec Control Systems dækker over gruppens løsninger inden for MES, industriel IT, SCADA og automationsløsninger. Frontmatec udvikler verdens førende skræddersyede løsninger til automatisering i fødevareindustrien, fremstillingsindustrien og forsyningsbranchen.

Frontmatec er resultatet af en fusion mellem de seks virksomheder SFK LEBLANC, Attec, ITEC, Carometec, Accles & Shelvoke og Frontmatec. Som totalleverandør kan vi tilbyde mere komplette og unikke løsninger, som vil skabe stor værdi for vores kunder. Med kontorer i både Europa, Amerika og Asien servicerer vi en bred vifte af højt respekterede kunder fra lokale industrielle aktører til store globale fødevareproducenter.

Vi løser alle former for MES, automations- og SCADA-projekter. Vi har den bredeste certificering i Danmark, bl.a. som certificerede Siemens og Rockwell-partnere, og vi arbejder i alle SCADA-systemer, herunder S2, iFIX, FactoryTalk® View, IGSS, WinCC. Som noget helt unikt tilbyder vi to egenudviklede softwareplatforme. S2 på SCADA og GOSystems på MES.

Læs mere på https://controls.frontmatec.com

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FRONTMATEC



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FRONTMATEC

Albuen 37, 6000 Kolding

Frontmatec develops world-leading customized solutions for automation in the food industry, other hygiene sensitive industries and the utilities industry.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658369//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.