Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk farmaceut - specialist i faglig rådgivning, Region Sjælland Sygehusapoteket

Region Sjælland



Brænder du for at løse uforudsete, alsidige og komplekse udfordringer i et fagligt stærkt fællesskab? Finder du det inspirerende at omsætte og formidle din faglighed til det kliniske personale? Så har vi måske jobbet til dig!
Vi søger at udvide vores team med endnu en fagligt velfunderet og engageret farmaceutkollega til en fast stilling på 37 timer fra 1. januar 2025 eller før, hvis det passer for dig.

At sikre forsyning med lægemidler er essentielt for opretholdelse af driften på sygehusene og i sidste ende for patienternes behandling. Derfor er det altafgørende, at der hurtigt findes et alternativ, når der pludselig er et lægemiddel, der ikke kan skaffes. Din opgave bliver at bistå vores Logistik afdeling med klinisk farmaceutisk vurdering af hvor kritisk situationen er, og vælge bedst egnede alternativer i tæt dialog med klinikken. Ingen sager er helt ens, og klinikken er afhængig af, at du finder en god løsning, der fungerer ude i den kliniske hverdag. Du får mulighed for at samarbejde med en række fagligt stærke kolleger både regionalt og nationalt, bl.a. med de øvrige sygehusapoteker og Amgros. På Sygehusapoteket vil du være en del af et team på tre farmaceuter, der har fokus og ekspertise på området.

Din farmaceutfaglige viden og formidlingsevne vil ligeledes komme i spil i forbindelse med lægemiddelkomitearbejde, hvor du som farmaceutisk-tovholder indenfor et/flere terapiområder vil blive ansvarlig for udarbejdelse af rekommandationer, estimere og monitorere lægemiddelforbruget samt implementere lægemiddelbeslutninger indenfor området.

På sigt vil du også kunne tage del i at besvare spørgsmål på vores Lægemiddelrådgivning. Henvendelser er alsidige og kommer typisk fra læger, sygeplejersker, farmakonomer og andet sundhedspersonale på regionens sygehuse.

Vi tilbyder dig:

  • Meningsfulde arbejdsopgaver
  • Faglig udvikling
  • Ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab

Du vil have din arbejdsplads i vores kontorfællesskab i Roskilde. På sigt vil det være muligt at kunne arbejde hjemmefra i et mindre omfang.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Stor og velfunderet farmakologisk viden
  • Klinisk indsigt og evner til tværfagligt samarbejde
  • Flair for at koordinere og planlægge
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale
  • Arbejdsglæde og arbejdsstolthed

Du kan forvente et grundigt oplærings- og træningsforløb, hvor du får en mentor, som vil bistå dig. Efter oplæringen vil din forsatte læring blive støttet af kompetent og let tilgængelig kollegial sparring og hjælpsomhed.

I Farmaceutisk Service er vi i alt 30 dygtige kolleger. Vi er en dynamisk afdeling, der løbende søger at udvikle vores kompetencer og arbejdsopgaver, så vi kan være på forkant og være med til at præge udviklingen.

Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst indgået mellem Pharmadanmark og Danske Regioner.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdti uge 44

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Trine Christine Toft Stegemann

Email
[email protected]

Stilling
Ledende farmaceut

Telefon
51332102

Navn
Tina Palmkvist Dahl

Email
[email protected]

Stilling
Farmaceut

Telefon
56512329

ARBEJDSSTED
Sygehusapotek

QUICKNR.
037419

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
1. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
24. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658651//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.