Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Iværksætteripolitik i Dansk Erhverv. Vil du være med til at gøre Danmark til verdens bedste land at starte og drive virksomhed i?

Dansk Erhverv



Dansk Erhverv søger en engageret praktikant til iværksætterpolitik, der i tæt samarbejde med Dansk Erhvervs chef for iværksætterpolitik, Freja Brandhøj, skal sikre gode politiske vilkår for organisationens iværksættermedlemmer.

Dansk Erhvervs iværksætterdagsorden består både af at kæmpe for bedre rammevilkår for iværksættere ved at stå stærkt på den iværksætterpolitiske dagsorden og samtidig sikre relevante aktiviteter for vores iværksættermedlemmer, som kan skabe værdi for virksomhedernes forretning.

Stillingen er placeret i afdelingen for Erhvervspolitik og Analyse, som består af ca. 30 skarpe personer, der ønsker at skabe et Danmark, som er verdens bedste land at drive virksomhed i. Her kommer du helt tæt på maskinrummet, hvor erhvervspolitikken udvikles, og du vil samtidig stifte bekendtskab med nogle af de store spillere i dansk erhvervsliv og en lang række af Danmarks interessante startups.

Som praktikant vil du skulle bidrage til afdelingens politikudvikling, public affairs-indsatser og kommunikations- og pressearbejde.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af, at:

  • Bidrage til at udvikle politiske udspil
  • Skrive udkast til høringssvar
  • Skrive debatindlæg, politiske taler, nyhedsbreve og deltage i den digitale interessevaretagelse
  • Sætte dig ind i diverse lovgivning og regulering
  • Research- og analyseopgaver
  • Projektledelse af events for iværksættere

Det er en fordel, hvis du har:

  • Gode skriftlige evner og erfaring med at skrive indlæg, taler, analyser og lign.
  • Interesse for den danske iværksætterscene og forståelse for dansk erhvervsliv
  • Interesse for dansk politik og samfundsøkonomi
  • Flair for netværk og lobbyisme
  • Godt humør, god humor og lidt kant

Du er enten på slutningen af din bachelor eller kandidat, i gang med en uddannelse på en af landets universiteter, inden for kommunikation, business, samfundsvidenskab eller lignende.

Stillingen er fuld tid, men vi vil være fleksible ifm. studiet. Dit daglige arbejde vil foregå på Dansk Erhvervs hovedsæde i det historiske Tietgens Hus i centrum af København.

Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer.

Ansøgningen
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos chef for iværksætterpolitik, Freja Brandhøj på [email protected].

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”Ansøg” her på siden hurtigst muligt. Samtalerne foregår løbende.

Afdeling: Børsen, København K

Lokation: Børsgade 4, 1215 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Erhverv



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Erhverv

Børsen, 1217 København K

I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 16.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2659032//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.