Få opslag som dette inden alle andre

Fire akademiske medarbejdere til Københavns Kommunes bygningspartnerskab Energispring | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fire akademiske medarbejdere til Københavns Kommunes bygningspartnerskab Energispring

Vil du være med til at understøtte og drive Københavns Kommunes bygningspartnerskab Energispring? Har du viden om energiforbrug i bygninger og blik for hvordan bygningsejere kan arbejde i partnerskaber om nye klimakrav? Og vil du være med til at videreudvikle og sikre et fortsat stærkt partnerskab for bygningsejerne i København?
Så kan du blive en af vores nye kollegaer i Område for Klima i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Energispring er et partnerskab mellem store private bygningsejere, ejendomsadministratorer, den almene sektor, hoteller og interesseorganisationer i København, hvor vi samarbejder om at reducere energiforbruget i vores bygninger. Partnerskabet tæller aktuelt 57 partnere, der tilsammen dækker cirka 40 pct. af den samlede bygningsmasse i Københavns Kommune svarende til ca. 19 mio. kvadratmeter.

Partnerne i Energispring arbejder med energioptimering af bygninger ved at dele forbrugsdata, drifte energirigtigt, renovere og huske energitiltag og adfærd, følge op og dele viden. Energispring drives af medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen, HOFOR og Københavns Ejendomme.

I Københavns Kommune er vi i fuld gang med at udvikle den kommende Klimaplan 2035 der skal reducere de forbrugsbaserede CO2-udledninger fra København og københavnerne – herunder både et effektivt og fleksibelt energiforbrug i bygningerne og den indlejrede CO2 fra byggeriet. For at opnå reduktionerne fra byggeriet, skal vi arbejde for i højere grad at holde de eksisterende bygninger i god stand, så de har en lang levetid, og samtidig renovere og transformere til ny anvendelse.

Med overgangen til en ny Klimaplan 2035 for København, skal Energispringspartnere i fællesskab sætte nye mål for samarbejdet med ophæng i klimaplanen. Ligesom der med den nye Klimaplan 2035 sættes nye ambitiøse mål for byens klimaomstilling, er der i partnerkredsen i Energispring store ambitioner for det fælles arbejde med bygningsmassen i København. Den videreudvikling skal Teknik- og Miljøforvaltningen drive og understøtte, samtidig med at vi fastholder det stærke samarbejde i partnerskabet om energieffektivisering af bygningsmassen.

Om stillingerne
Du vil blive ansat i Område for Klima i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi er ca. 30 medarbejdere og to chefer. Området er præget af stor faglighed, højt engagement, gode samarbejdsevner og lyst til at skabe resultater sammen. Området er organiseret i to enheder med i alt fire teams, der arbejder med implementeringen af den nuværende klimaplan, udviklingen af den nye klimaplan, stormflodssikring og Energispringpartnerskabet.

De tre stillinger er i Energispringteamet, som driver og arbejder med videreudvikling af partnerskabet. Energispringteamet bisidder derudover en vigtig viden om kommunalt drevne partnerskaber, som skal bringes i anvendelse på tværs af klimaområdet i den nye Klimaplan 2035. Teamet vil bestå af cirka fire-fem medarbejdere inklusiv en teamleder, der skal indgå i den faglige ledelse i teamet og på tværs af Område for Klima.

Der er tale om tre faste stillinger og én stilling, der foreløbigt er tidsbegrænset til 2025.

De enkelte stillingsprofiler vil blive tilpasset så opgavesammensætningen passer til den enkelte, og det er derfor ikke på forhånd defineret hvilken stillingsprofiler, der er midlertidige.

Opgaverne vil bl.a. bestå af

  • Løbende dialog med partnerkredsen på både 1:1 møder, samt temamøder på tværs af kredsen med fokus på videndeling og erfaringsudveksling. Møderne er af relativ teknisk karakter, så viden om bygningsområdet, herunder energi og klima er væsentlig.
  • Samarbejde med HOFOR om benchmark-værktøjet over bygningernes varmeforbrug og energirigtig drift.
  • Afholdelse af større offentlige arrangementer, fx Energisprings Debatsalon, Årsmødet for partnerkredsen, samt en årlig prisuddeling.
  • At forme idéer til handling gennem ansøgning og projektledelse af udviklingsprojekter med partnerne og eksterne videninstitutioner.
  • Løbende kommunikation og formidling af partnerskabets viden, sikre videndeling mellem partnerne og kommunikere på sociale medier og i artikelformat.
  • Politisk betjening af borgmesteren ved deltagelse i Energispringsarrangementer.

Om dig

  • Du har indsigt i, og forståelse for, bygningernes rolle i den grønne omstilling og klimadagsordenen og har kendskab til forskellige tilgange til at løse klimaudfordringer. Har du desuden specialiseret dig indenfor et af de store emissionsområder for forbrug, er dette bestemt en fordel.
  • Du har kendskab til de kommende krav til bygningsejere i eksempelvis Energieffektiviseringsdirektivet, Bygningsdirektivet, EU-taksonomien og ESG-rapportering.
  • Du har viden om etablering og drift af partnerskaber, og du er i stand til at engagere en divers partnerkreds om fælles målopfyldelse.
  • Du har kendskab til, hvad der skal til for at sikre gode processer og kan facilitere inddragende processer.
  • Du er udviklingsorienteret, kan omsætte idéer til handlinger og dermed skabe resultater som giver værdi for partnerkredsen.
  • Du kan sætte din akademiske uddannelse i spil i strategiske og praksisnære sammenhænge.
  • Du kan kommunikere og formidle svære problemstillinger, så de er til at forstå.
  • Du arbejder struktureret, samarbejder og formår at skabe engagement og fremdrift.

Om os
Du bliver ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Du bliver en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, jorddeponi, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser. Afdelingen har cirka 350 ansatte fordelt på 14 faglige enheder og et sekretariat, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i.

Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde når vi løser dem sammen; koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt – og vi gør det for København. Vi har det lange lys på, og har en fælles vision, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.

I Område for Klima er vi et hold medarbejdere, der går meget op i at gøre en forskel for byen og for klimaet, og vi værdsætter både gode grin og levende diskussioner. Generelt er der højt til loftet og en uformel omgangstone og mulighed for at tænke ud af boksen. Som medarbejder har du stor indflydelse på egne opgaver, og du har gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, inkl. frokostpause samt flextid.

Vores kontor ligger centralt placeret i Njalsgade, Islands Brygge.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Mette Skovbjerg på 23 37 11 70.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 29. oktober 2024.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Ansøgningsfrist: 21.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659676//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.