Få opslag som dette inden alle andre

Opslag hos Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier



Bliv Indkøbselev hos JFM – Din karriere i mediebranchen starter her!
Har du en passion for indkøb og drømmer om en spændende karriere som indkøber? Har du et skarpt blik for godt købmandskab og en lyst til at lære, hvordan man skaber værdi gennem strategiske indkøb? Så er det måske dig, vi søger som vores nye indkøbselev!

Hvem er vi?
JFM er en af Danmarks største medievirksomheder med afdelinger og datterselskaber over hele landet. Her får du en unik mulighed for at få indsigt i moderne indkøbsprocesser på tværs af en stor organisation.

Hvad tilbyder vi?
Som indkøbselev hos os bliver du en del af et dynamisk og engageret team på syv medarbejdere i indkøbsafdelingen. Her er der altid højt humør og høje ambitioner. Vi arbejder med Category Management og benytter landets førende indkøbssystemer, som du vil få grundig oplæring i.

  • 2-årigt uddannelsesforløb: Kombination af praktisk erfaring og solid teori.
  • Arbejdssted: Primært på JFM’s kontor på Banegårdspladsen i Esbjerg med skoleophold på IBC i Kolding.
  • Fleksibilitet: Mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage.
  • Studietur: Få global indsigt i indkøbsfaget.
  • Attraktiv elevløn: Belønning for dit engagement, så du kan fokusere på din udvikling.

Hvem er du?
Vi søger en initiativrig person, der trives med at skabe relationer og bidrage med positiv energi. Du elsker at kommunikere, er klar til at tage imod nye udfordringer, og lære af de erfaringer, der opstår undervejs. Du har masser af gå-på-mod og kan arbejde struktureret. Du skal kunne starte din uddannelse i sommeren 2025.

Vores mantra
Hvis man siger, at det må andre ordne, så er man helt fortabt.” Hos os tror vi på initiativ, mod, nysgerrighed og samarbejde – og det skal du også!

Klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning og CV via ”Ansøg-knappen” nederst på siden. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål, kan du skrive til Elevvejleder Hanne Bach Burkarl på [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. Derfor opfordrer vi alle ansøgere til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste bias i processen.

Om JFM
JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi vil gerne være vores kunders sparringspartner, der håndterer al markedsføring, fra rådgivning til eksekvering, på alle platforme, både nye og traditionelle medier. På den måde giver vi vores kunder en uafhængig medieanbefaling kun med fokus på, hvad der giver kunden de bedste resultater.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale. Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM's mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.

Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.
Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https://jfm.dk/job-karriere/

Afdeling: Indkøbsafdeling (15750)

Ansøgningsfrist: 30 November 2024

Placering: JFM / Norgesgade 1, 6700, Esbjerg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jysk Fynske Medier



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jysk Fynske Medier

Bugattivej 8, 7100 Vejle

JFM er Danmarks næststørste private mediekoncern og dækker hele Danmark. Vi når over 2,8 millioner kontakter hver uge, har en omsætning på ca. 2 mia. kr. og beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere føler stolthed, når de træder ind ad døren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659692//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.