Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Retspsykiatrisk Klinik

Region Midtjylland



Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Klinik, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Vi tilbyder en fast stilling som sygeplejerske 37 timer ugentligt i Retspsykiatrisk Klinik fra d. 1. januar 2025.

Om Retspsykiatrisk Klinik:
Retspsykiatrisk Klinik modtager retspsykiatriske patienter til ambulant behandling på regionsfunktionsniveau for den østlige del af Region Midtjylland. I klinikken varetager vi blandt andet behandlingen af de mest komplicerede retspsykiatriske patienter med dom til behandling, og det er denne målgruppe sygeplejersken skal beskæftige sig med.

Du vil indgå i et større team bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og lægesekretærer, der sammen varetager behandlingsopgaven for de retspsykiatriske patienter.

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • har ambulant erfaring med psykiatriske patienter og eventuelt har erfaring med retspsykiatri
  • har erfaring med udekørende funktion og at besøge patienter i eget hjem
  • har kendskab til differentialdiagnostik, misbrugsbehandling og komorbiditet
  • har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:
Som sygeplejerske har man ansvaret for et antal patienter, og man har mulighed for at arbejde relationsorienteret i forhold til den enkelte patient samt for at bringe nogle af de grundlæggende sygeplejefaglige værdier i anvendelse over for en ellers meget marginaliseret gruppe.

Klinikkens sygeplejersker ser patienterne såvel i klinikken i Skejby som hjemme hos patienten selv, eller der hvor det giver mening for patienten. Udover støttende samtaler, psykoedukation og medicinhåndtering deltager man som sygeplejerske i lægesamtaler, koordinerer indsatsen med Kriminalforsorgen, kommunen samt sengeafsnit i Skejby, Randers og eventuelt Horsens.

Du vil indgå i et tværfagligt sammensat team med mulighed for tæt kollegasparring, men hvor det samtidig forventes at du tager selvstændige beslutninger.

I klinikken tilstræber vi at yde behandling og pleje af høj faglig standard. Vi har ugentlige konferencer, hvor komplekse sager drøftes; regelmæssige undervisningstilbud og supervision, samt gode muligheder for efteruddannelse. Vi tilbyder en velfungerende sikkerhedskultur og kolleger med et stort fagligt engagement.

Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien, Skejby består af én tværgående funktion, en forskningsenhed, en klinik og fire sengeafsnit.

Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Region Midtjylland og den faglige organisation.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos ledende overlæge Kirsten Nitschke på tlf. 7847 2640 eller sygeplejerske Katrine Jespersen på tlf. 7847 2640.

Ansøgningsfrist søndag den 27. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 5. november 2024.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: RET Retspsykiatrisk Klinik

Ansøgningsfrist: 27 October 2024

Placering: Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659789//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.