Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til Børnehaven Østerladen, dagtilbud Nordøstkysten

Aalborg Kommune



Pædagog søges til Børnehaven Østerladen, dagtilbud Nordøstkysten

Del jobopslag ved at kopiere linket

Pædagog søges til Børnehaven Østerladen.
Pædagog søges 37 timer ugentligt med tiltrædelse 01.11.2024 eller snarest muligt herefter i Børnehaven Østerladen, Dagtilbud Nordøstkysten, Nordmandshage 44, 9370 Hals.

Børnehaven Østerladen er pt normeret til 30 børn i alderen 3-6 år, hvor der i perioder kan være flere børn. Børnene er aldersopdelte i to grupper tilknyttet to medarbejdere på hver gruppe, der arbejder tæt sammen.

Hvorfor vælge os:
Østerladen er en børnehave fyldt med skønne børn og voksne, hvor vi gør os umage for at give børnene en følelse af hjemlig atmosfære. Østerladen er beliggende i et stort naturskønt område lige ud til fjord og hav med en fantastisk legeplads med bl.a. køkkenhaver og dyrehold, hvor vi dagligt arbejder med vores udeliv. Vi elsker ture ud af huset, hvor vi ofte benytter vores tre ladcykler til at komme ud i det blå.

I Østerladen brænder vi for en praksis med høj kvalitet, hvor vi understøtter rammerne for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Personalegruppen er engageret, inspirerende, fagligt dygtige, og hvor refleksion, arbejdsglæde og tillid er bærende i vores fællesskab.

Vi er uddannet i og arbejder med ICDP, og i efteråret 2025 skal vi i gang med NEST forløb. Vi arbejder målrettet med læringsmiljøer og justerer gerne praksis. Vi er en børnehave hvor ”plejer” oftest laves om.

Vi har et godt og velfungerende forældresamarbejde, der bygger på engagement, tillid og fælles ansvar for at skabe helhed i børnenes liv. I Østerladen møder børn, forældre og personale en kultur, der bygger på fællesskab og demokrati, hvor barndommen kan gro og blomstre – et sted, hvor det er trygt og lærerigt at være barn.

Vi søger en pædagog:

  • Med gode relationskompetencer, som kan arbejde anerkendende og være autentisk i samværet med børnene
  • Der er tydelig, faglig velfunderet og kan bidrage aktivt med faglig viden
  • Der er omstillingsparat, kan arbejde selvstændigt og har overblik
  • Som kan understøtte børnenes deltagelse i fællesskaber og ser forskelligheder som en mangfoldighed
  • Der har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Som brænder for arbejdet med børn i udelivet, kan bruge uderummet aktivt i det pædagogiske arbejde, og ikke er bange for at bruge en spade eller få jord under neglene.
  • Med gode relations- og tilknytningskompetencer, der kan tilrettelægge differentierede læringsmiljøer, der understøtter alle børns læring, udvikling, trivsel og dannelse
  • Som kan understøtte børnenes deltagelse i børnefællesskaber, og handler på egne og kollegers muligheder for at skabe eller ændre rammer for børnenes deltagelsesmuligheder
  • Der vægter at gøre brug af kollegers kompetencer gennem vidensdeling, feedback og samarbejde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Anette Louise Larsen, tlf. 99825922.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2024

Der afholdes samtaler mandag d. 28. oktober 2024 kl. 16.00 – 18.30

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftale mellem KL og den forhandlende organisation
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
20.10.2024

Kontaktperson
Anette Louise Larsen

Stillingskategori
Børn og unge

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2659832//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.