Læger til introduktionsstillinger, Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing F. Sygehus
Region Sjælland
Vi søger 3 læger til 1-årige introduktionsstillinger i anæstesiologi med start hhv. d. 1. februar, 1. april og 1. juni 2025
På NFS søger vi en engageret læge, som har lyst til at prøve kræfter med det anæstesiologiske speciale. Du bliver en del af en afdeling med engagerede læger, som hver dag leverer en stærk indsats for at behandle komplekse patienter og skabe et godt uddannelsesmiljø. Hos os er du ikke bare et nummer i rækken, men en del af vores faglige fællesskab, og vi forventer selvfølgelig, at du brænder for dit arbejde. Hos os lærer vi noget hver dag.
Så har du lyst til at lære praktiske procedurer, bedøve en bred vifte af patienter til kirurgiske procedurer, håndtere svært tilskadekomne patienter, vurdere kritisk syge patienter og være en del af et dygtigt, stærkt kollegialt team, så ring, skriv eller kom forbi til et uforpligtende besøg på afdelingen.
Hvem er vi?
Anæstesiologisk Afdeling på NFS er et sted, hvor dedikerede mennesker arbejder. Vores arbejdsmiljø er godt, vores faglige og kollegiale fællesskab er stærk, og vores ledelse har altid åben dør. Vi er en afdeling, hvor en god idé aldrig bliver afvist, og hvor vi tror på, at involvering og ansvar er godt – ikke tidskrævende.
Vi er en afdeling, der driver og er involveret i både nationale og internationale forskningsprojekter, som du har mulighed for at blive en del af. Vi har en forskningsansvarlig overlæge med forskningsprojekter, du kan blive tilknyttet.
Afdelingen er opbygget med
- Bredt anæstesiafsnit med anæstesiydelser til både akutte, elektive og dagkirurgiske operationer af både voksne og børn indenfor ortopædkirurgi, abdominalkirurgi og gynækologi/obstetrik
- Intensiv terapiafsnit, niveau 2, med syv sengepladser med et patientflow på 600-700 patienter pr. år
- Eksterne funktioner: Traumemodtagelse, hjertestopbehandling, tilsyn/assistance til svært syge patienter, anæstesiydelser til CT- og MR-skanninger og DC konverteringer
Uddannelsen
- Afdelingen tilbyder et formaliseret uddannelsesprogram med grundig oplæring i stuefunktion, praktiske procedurer og forvagts funktion, vagtfri de første 3 måneder
- Praktisk undervisning i anæstesiologiske håndgreb
- Mulighed for indlæggelse af intensive patienter og stuegang på intensive patienter under supervision
- Håndtering og behandling af svært syge patienter fra en bred patientpopulation inkl. traumepatienter
- Skemalagt træning i et fuldt udstyret uddannelses- og simulationslaboratorium
- Der er seks obligatoriske kurser på CAMES Herlev
- God kollegial opbakning i hele forløbet
- Speciallæge som vejleder, yngre læge som mentor samt engageret UKYL/UKAL
Udvidet kompetenceudvikling udover det vanlige uddannelsesprogram i forhold til de syv lægeroller
- Vi tilstræber ét betalt bogstavkursus (ALS/ATLS/EPALS) under introduktionsforløbet samt andre kompetenceudvidende kurser indenfor de syv lægeroller
- Administrative funktioner: Der er rig mulighed for at deltage i administrative funktioner, udarbejdelse af instrukser og implementering af disse
- Undervisning: Du vil have mulighed for at undervise studerende og sygeplejersker indenfor specifikke områder
- 2 uger på Intensiv afsnit
Generelle oplysninger
- Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt akutsygehus med tilknyttede lektorer
- Optageområdet er ca. 150.000 borgere
- Der er ca. 1200 ansatte på sygehuset
- Sygehuset har en god korpsånd og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære, ikke bare de obligatoriske kompetencer, men også udvalgte kompetencer efter ønske
- Stillingen kan søges af læger, der som minimum har autorisation til selvstændigt virke
- Vagtformen er vagt på tjenestestedet med 2-holdsskift
- Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og med skov og en af Danmarks bedste strande i rimelig afstand. For mere information kontakt [email protected] eller se mere på Kom Sydpå
- I hverdagene kører der bus fra Vesterport station og direkte til sygehuset og tilbage - både morgen og eftermiddag. Læs mere på Kom Sydpå.
Udover løn i henhold til overenskomsten ydes der følgende tillæg i henhold til Forhåndsaftalen:
- Stillingsspecifikt tillæg kategori 2
- ATLS, ALS, EPLS eller ALSO for gennemført og bestået kursus.
Vi holder løbende samtaler.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Anne-Lise Zimling Vedersø
Email
[email protected]
Stilling
Ledende overlæge
Telefon
56515605
ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus
QUICKNR.
037592
SPECIALE
Anæstesiologi
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
3. oktober 2024
ANSØGNINGSFRIST
1. december 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: