Få opslag som dette inden alle andre

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) søger konsulent til at rådgive og undervise blinde og svagsynede

Region Syddanmark


Synsrådgivningen ved CKV søger pr. 1. december 2024 en IT konsulent for blinde, som i samarbejde med husets synskonsulenter skal rådgive og undervise børn, unge og voksne.

Vores synsrådgivning er den mest specialiserede synsrådgivning i Region Syddanmark, og vi dækker Kolding og de fynske kommuner. CKV huser også specialrådgivning og specialundervisning inden for høre, tale, hjernerystelse, mobilitet og avanceret IT og kommunikationsteknologi. Derudover er vi national VISO leverandør.

Jobbet
De fleste opgaver løses hos borgeren enten i hjemmet, på uddannelsesinstitutionen og/eller arbejdspladsen. Undervisning kan dog også finde sted på CKV på Heden 11 i Odense. Pårørende og støttepersoner deltager ofte for at opnå bedst mulige resultat.
Den støtte, vi leverer, ydes i et tæt samarbejde med kommunerne i henhold til Serviceloven og Lov om specialundervisning for voksne.
Der skal altid være fokus på, at hjælpen medvirker til, at målgruppen får støtte til et selvstændigt og aktivt liv.

Eksempler på opgaver:

  • Afprøvning af og ansøgning om hjælpemidler til blinde, stærkt svagseende og døvblinde, særligt hjælpemidler til at læse, skrive, regne og kommunikere
  • Undervisning i brugen af PC og Mac med forskellige skærmlæsere
  • Afprøvning og rådgivning i brugen af smartphones (Android og iPhone), tablet og iPad samt særlige mobiltelefoner til blinde
  • Afprøvning og undervisning i brugen af et bredt udvalg af notatapparater med punktskrift samt punktdisplays til telefon og computere
  • Undervisning i brugen af andre synshjælpemidler, fx Daisyafspillere, talende ure, diktafoner og andre elektroniske og praktiske hjælpemidler
  • Fejlfinding, installation og software reparation, i samarbejde med seende kollega
  • Test af apps, hjemmesider og dokumenter for tilgængelighed iht. nyeste standarder
  • Vejledning og undervisningsforløb for pårørende og fagpersoner

Stillingen er placeret i et tværfagligt IT team i Synsrådgivningen. Kollegerne er specialpædagoger, lærere, ergoterapeuter, svagsynsoptikere og IT konsulenter med stor dedikation og arbejdsglæde. Vi er selvledende, og du forventes at deltage aktivt i opgaveløsningen, fx når opgaver fordeles og ved behov for nytænkning.

Om dig
Vores nye kollega skal have stor praktisk erfaring med at rådgive og undervise målgruppen. Har du kendskab til den bio-psyko-sociale helhedsforståelse i rehabilitering og læring, er det en fordel.
Du har et stort produktkendskab, synes det er sjovt at nørde med afprøvninger, følger med i markedet og kan arbejde inden for rammer af ICF modellen, hvor alle løsninger skræddersys til den enkelte, og målet er aktiv deltagelse i eget liv.

Vi forventer, at du er:

  • systematisk, arbejder vidensbaseret og bevarer overblikket
  • klar til at yde faglig sparring til kolleger i kommuner og ved CKV
  • selvstændig, metodisk og beder om hjælp, når du har brug for det
  • sikker bruger af Office pakken og andre IT programmer
  • god til dansk, skriftligt og mundtligt
  • glad for professionel kontakt til mange slags mennesker– også når det kræver rummelighed
  • serviceorienteret, med lyst til at gøre dit yderste for de mennesker, vi skal hjælpe
  • fleksibel og god til at samarbejde
  • klar til at indgå i den tværfaglige udvikling af CKV´s tilbud til kommunerne
  • grundlæggende nysgerrig og engageret

Vi tilbyder

  • god introduktion til jobbet
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • stor selvbestemmelse og mulighed for indflydelse på hverdagen
  • godt kollegialt fællesskab på tværs af fagområder

Stillingen er på 12 timer pr. uge, og vi vil samarbejde med din kommune om en ordning om en personlig assistent.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Region Syddanmark indhenter offentlig straffeattest ved alle ansættelser på sociale tilbud og specialundervisningstilbud. Ved ansættelse ved CKV i Odense indhentes også børneattest. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende attester.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være CKV i hænde senest fredag den 18. oktober 2024, og vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 43.

Send din ansøgning med relevante bilag via linket ”Søg stillingen”

Har du spørgsmål til stillingen
Ved yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Nanette Borges på tlf. 2461 4769 eller på mail

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi på vores hjemmeside og Facebookprofil.

Afdeling: Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Konsulent

Arbejdstid: 12 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661013//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.