Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge i Rygkirurgi, Rygcenter Syddanmark

Region Syddanmark


Vil du være en del af udredning og behandling af patienter med degenerative rygsygdomme på specialistniveau? Vi søger en overlæge der kan indgå i vores team af dygtige kollegaer.

Uddybende om stillingen
Vi søger en overlæge i rygkirurgi, der ønsker at være med til at sætte standarden og rammen for rygkirurgi i Rygcenter Syddanmark og bidrage til den bedste patientbehandling og udvikling af specialet. Dertil kommer at du bliver tæt samarbejdspartner med dine kollegaer i Rygmedicin samt rygkirurgerne på OUH.

Om dig
Vi søger en rygkirurg der:

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi eller neurokirurgi med rygkirurgi som dokumenteret virke- og interesseområde
  • Naturligt påtager sig ansvar for den faglige retning og udvikling af rygkirurgien – dette i tæt samarbejde med afdelingens øvrige rygkirurger
  • Er en god team-player der mestrer det brede samarbejde såvel mono- som tværfagligt og evner at fastholde fokus på målopfyldelse og resultater
  • Tager medansvar for afdelingens drift i henhold til ansvarsområde
  • Vil supervisere og undervise kollegaer og studerende fra forskellige faggrupper

Vi tilbyder

  • En stilling med fagligt ansvar
  • En stilling uden anden vagt end beredskabsvagt
  • En attraktiv stilling med gode arbejdsvilkår og stor grad af fleksibilitet og medindflydelse
  • En stilling med primært degenerativ lumbal rygkirurgi og med mulighed for cervikal kirurgi afhængigt af kvalifikationer og kompetencer
  • En ambitiøs afdeling med fokus på kvalitet samt patientsikkerhed og –tilfredshed
  • En afdeling og speciale i udvikling. Vi er aktuelt i gang med at implementere endoskopi og nyt navigationssystem
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne løser arbejdsopgaver i tværfagligt samarbejde med fokus på ”patienten først”. Der lægges vægt på en aktiv hverdag med et godt arbejdsmiljø.
  • Introduktion efter Sygehus Lillebælts onboarding koncept samt tilknytning af mentor

Der vil være mulighed for at få afsat tid til forskning inden for rygspecialet. Eventuelle ønsker om forskning bedes anført i ansøgningen.

Ambitionen i den rygkirurgiske forskningsenhed er, at være førende i Danmark inden for den degenerative rygkirurgi gennem systematisk opsamling af PRO-data før og efter den operative intervention.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælt værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Om Rygcenter Syddanmark
Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er på specialistniveau at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter.

Rygcenter Syddanmark er en afdeling med Rygkirurgisk og Rygmedicinsk speciale med 150 medarbejdere. Vi er kendt for høj grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Årligt modtager vi ca. 17.000 nye henvisninger og opererer omkring 1.000 patienter.

Du kan læse mere om afdelingen her: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside

Kvalifikationer
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af speciallægeautorisation samt CV. Der lægges vægt på, at ansøgerne forholder sig konkret til de syv kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer. Den faglige bedømmelse vil ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger.

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst
Tiltrædelse den 1. december 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist og rekrutteringsprocessen
Fristen for at søge stillingen er den 20. oktober 2024
Samtaler afholdes i uge 43, forventeligt den 23. oktober 2024

Yderligere information
Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til Chefsygeplejerske Rikke Bagge Skou, tlf. 40422885 / eller konstitueret ledende overlæge Andreas Andresen, tlf. 7636

Afdeling: Rygcenter Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661022//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.