Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriet søger studentermedhjælpere til digital kommunikation

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriet søger studentermedhjælpere til digital kommunikation
Vil du være med til at profilere Danmark i verden og verden i Danmark? Er du ambitiøs, effektiv og har flair for kommunikation? Så er det måske dig, vi har brug for.

Udenrigsministeriets Kontor for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse (KOM) søger pt. 2 studentermedhjælpere til digital kommunikation og sociale medier samt 2 studentermedhjælpere til hjemmesideredaktion særligt i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025.

Baggrund
Udenrigsministeriet har 100+ hjemmesider og 250+ profiler på sociale medier. Det er vores ambition at tale til og med vores målgrupper der, hvor de er. Derfor søger vi dygtige kommunikationstalenter, der kan hjælpe os med at løse opgaven.

Studentermedhjælpere til digital kommunikation
Vi søger to studentermedhjælpere til digital kommunikation og sociale medier. Den ene stilling er forankret i teamet for Sociale Medier og Analyse, der producerer indhold til Udenrigsministeriets hovedkanaler samt rådgiver om sociale medier. Den anden stilling er forankret i teamet for Public Diplomacy, som arbejder med at udbrede fortællingen om danske værdier og styrkepositioner til udlandet. Det gør vi dels gennem vores egne kanaler og dels igennem danske ambassader verden over.

Primære arbejdsopgaver

  • Bidrage til at udvikle og producere digitalt indhold såsom tekst, grafikker og evt. video til sociale medier herunder Udenrigsministeriets hovedkanaler og Denmark. dk’s platforme.
  • Publicering af pressemeddelelser og nyheder på Udenrigsministeriets digitale platforme.
  • Ad hoc support og rådgivning vedr. kommunikationsydelser fra KOM.
  • Ad hoc assistance og support vedr. UM's websites, sociale medier og intranet.
  • Bidrage til sparring med ambassaderne herunder kommunikationsmåling.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af events og møder.
  • Koordinering med eksterne samarbejdspartnere.

Studentermedhjælpere til hjemmesideredaktion under det danske EU-formandskab
Vi søger to studentermedhjælpere til hjemmesideredaktion. Stillingerne er forankret i Team Digital.

Hjemmesiden er teknisk forankret i Generalsekretariat for det Europæiske Råd, der udvikler og vedligeholder siden. Alt indhold koordineres, produceres, verificeres, redigeres og publiceres af formandskabet forankret i Udenrigsministeriet. Studentermedhjælpernes hovedopgave er at fungere som webredaktører på hjemmesiden med fokus på redigering og publicering af indhold, samt generel monitorering af siden. Formandskabet løber fra juli-december 2025 og stillingerne er dermed begrænsede til perioden 1. april – 31. december 2025.

Primære arbejdsopgaver

  • Publicering og redigering af indhold på dansk, engelsk og fransk.
  • Koordinering af oversættelse af tekster til hjemmesiden.
  • Support og rådgivning af eksterne indholdsproducenter.
  • Ad hoc deltagelse i andre arbejdsopgaver i afdelingen.
  • Redigering af billedmateriale m.m. til hjemmesiden.
  • Produktion af grafikker, tekster m.m. til hjemmesiden.
  • Løbende koordinering med webmaster i generalsekretariatet.

Om dig

  • Du har flair for digitale platforme, kommunikation og IT. Måske er du i gang med en kommunikations- eller IT-uddannelse.
  • Du har læst mindst ét år ved en højere læreanstalt (universitet, handelshøjskole eller lignende). Desuden skal du være aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.
  • Du er serviceminded og skarp til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Du trives i en travl hverdag og kan holde mange bolde i luften.
  • Du er indstillet på at lære nyt, når der er behov for det.
  • Særligt for de to studentermedhjælpere til EU-formandskabet er det en fordel med kendskab til CMS, gerne Umbraco.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som student i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Du ansættes uden forflyttelsespligt. Arbejdstiden er 16 timer ugentligt. Der er fleksibilitet vedrørende tilrettelæggelse af arbejdet under eksamensperioder. Vær opmærksom på, at de to stillinger i forbindelse med EU-formandskabet er tidsbegrænsede i perioden 1. april – 31. december 2025.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Arbejdsstedet er Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K.

Tiltrædelse
I forhold til de to stillinger vedrørende sociale medier og Public Diplomacy vil der være tiltrædelse primo januar 2025 eller snarest muligt derefter.

I forhold stillinger vedrørende EU formandskabshjemmesiden vil det være med tiltrædelse 1. april 2025. Der stiles mod at holde ansættelsessamtaler i uge 45.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 24. oktober 2024 kl. 23.59. Stillingen søges under ”ledige stillinger” på www.um.dk. Vi skal have en målrettet og motiveret ansøgning, der også bør indeholde oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde, kvalifikationer, sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Udenrigsministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål rettes til fuldmægtig, Camilla Jensen, på telefon 33 92 01 74 eller på mail: [email protected].

Spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår bedes rettet til HR, Lisbeth Borg Pinholt Christiansen, pr. mail [email protected].

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Lokation: Danmark, København

Ansøgningsfrist: 24 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661574//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.