Få opslag som dette inden alle andre

Digital forretningsanalytiker

HOFOR



Er du nysgerrig på data, analyse, automatisering, optimering og visualisering? Trives du med at arbejde i et engageret team med en bred vifte af alsidige arbejdsopgaver? Så leder vi måske efter dig!
I HOFOR er digitalisering højt på dagsordenen, til fordel for både kunder, samfund og medarbejdere. Forretningens digitale behov strækker sig bredt fra kundeløsninger, store anlægsprojekter, eksterne partnere, mindre systemer, automatisering af daglig drift samt udnyttelse af data til at skabe ny viden og udvikle nye digitale løsninger.

Dine arbejdsopgaver

Du vil arbejde i teamet Digital Forretningsudvikling, som består af 10 kollegaer, der alle arbejder med digital transformation. Dine nærmeste kollegaer, forretningspartnerne, vil ofte tage dig med rundt til møder for at lytte til forretningens mindre, men akutte, databehov. Det kan være alt fra visualisering, analyse og transformation, til automatisering af workflows.

Denne rolle betyder også at du kommer i berøring med mange i forretningen, og vil være deres primære kontakt mht. databehov og udfordringer. Du skal derfor kunne oplære forretningen i selv at kunne løse og drifte deres løsninger. Ligeledes skal du have en vejledende rolle overfor vores projektsupportere, samt være kontakt for resten af forretningens dataanalytikere.

Dygtig analytiker der kan sætte barren for HOFORs arbejde med dataanalyse

Den rette kandidat har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling - måske i en større virksomhed med mange interessenter og stor variation i kendskab og arbejde med data og digitalisering. Du skal samtidig være med til at sætte barren og definere rammerne for arbejdet som dataanalytiker i HOFOR. Til det får du brug for en solid analytisk tankegang og gode kommunikationsevner, der gør det muligt for dig at rapportere komplekse oplysninger og nemt oversætte dette til personer med forskellige tekniske evner.

Den rette kandidat…

  • Kan arbejde med Excel, PowerBi og SQL
  • Har matematisk og analytisk forståelse
  • Har kendskab til, eller interesse i at lære, Power Automate, Power Apps og gerne DevOps
  • Har en analytisk tankegang med evnen til at håndtere store datasæt og præsentere resultater på en enkel måde med brugeren i fokus
  • Har ægte entusiasme for at forstå og præsentere data og historien bag dem
  • Kan træffe selvstændige beslutninger og tager initiativ
  • Er samarbejdende og bliver motiveret af at skabe resultater sammen som team og med forretningen

10 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen

I afdelingen Digital Forretningsudvikling har vi et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for at du kan strukturere dit arbejde selvstændigt. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv. Vi lægger stor vægt på samarbejde, vidensdeling og at vi udvikler os, og lykkes som et team. Du får en central rolle i HOFORs digitale transformationsrejse og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 1. november 2024. Send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.

Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Emil Ziyanak på 27954317. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og ønsker opstart snarest muligt. Er vi heldige at finde vores nye kollega før udløb af ansøgningsfristen, fjerner vi stillingen.

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661906//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.