Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til håndtering af konsekvenserne af klimaudviklingen

Erhvervsministeriet



Vi mangler flere hænder til arbejdet med de udfordringer, som naturskaderne i Danmark forårsager. Som en del af Naturskaderådets sekretariat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil du være med i forreste linje, når naturen ikke kan tøjles og skaber problemer for danskerne.

Vi søger en erfaren medarbejder til spændende drifts- og udviklingsarbejde i Naturskaderådets sekretariat
Er du jurist, eller har du en anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, og har du lyst til at arbejde helt tæt på et område, der hele tiden er under udvikling og topaktuelt i medierne? Og vil du kunne mestre alt fra fortolkninger af naturskadelovgivningen og politikudvikling til behandlingen af klage- og tilsynssager, mens du vejleder borgere, forsikringsselskaber og sekretariatets øvrige samarbejdspartnere?

Så kan det være, at vi skal være kollegaer!

Overblik og forståelse af komplekse politiske og økonomiske sammenhænge er vigtige egenskaber. Og det er særligt vigtigt, at du kan kommunikere i øjenhøjde, uanset om du taler med borgere, sagkyndige eller andre interessenter.

Vi arbejder som et team på tværs af de fleste opgaver og bakker hinanden op, når der er travlest. Godt humør kendetegner os i et fagligt og socialt stærkt arbejdsmiljø, hvor vi oplever stor afveksling og fleksibilitet i opgaveløsningen, men hvor der også er pres på, når naturskaderne rammer. Når der er mere ro på, er det vigtigt for os at forbedre vores arbejdsgange. Udvikling er derfor også en vigtig del af arbejdet.

Som led i sekretariatsbetjeningen af Naturskaderådet sikrer vi, at der ydes erstatning til dem, der er ramt af stormflod, oversvømmelse, tørke eller stormfald. Vi arbejder samtidig med at forbedre vilkårene for skaderamte, både ved at videreudvikle på velkendte arbejdsprocesser, og ved at hente ideer og inspiration andre steder fra, herunder udenlandske samarbejdspartnere og fora.

Vi søger nu en ny medarbejder til Naturskaderådets sekretariat, som er en del af Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vores nye kollega skal arbejde med udvikling af naturskadeordningerne, rådgivning om erstatning, offentlig forvaltning, udformning af love og bekendtgørelse samt behandle klage- og tilsynssager. Det vil ske i tæt samarbejde dine kollegaer i teamet, centerets kontorchef og chefen for Naturskaderådets sekretariat.

Dine arbejdsopgaver
Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Fortolkning af naturskadelovgivningen
  • Politikudvikling og udvikling af Naturskadeordningen, herunder gennem udformning af lovforslag m.v.
  • Besvarelse af folketingsspørgsmål og andre spørgsmål af politisk karakter
  • Forberedelse, deltagelse i og facilitering af møder i Naturskaderådet
  • Rådgivning af borgere, virksomheder og forsikringsselskaber om naturskadeordningerne og forvaltningsret
  • Undervisning af sagsbehandlere og taksatorer i forsikringsselskaberne
  • Arbejde med vores kommunikation, herunder opsamling af praksis, til kommunikation på hjemmesiden m.v.
  • Løsning og sparring om klage- og tilsynssager
  • Deltagelse i naturkatastrofeprogrammer sammen med udenlandske organisationer

Dig
Du har lyst til at arbejde med at fortolke naturskadelovgivningen, udvikling af Naturskadeordningen samt behandling af klage- og tilsynssager. Du kan arbejde selvstændigt og tæt sammen med andre. Du har lyst til at være en aktiv sparringspartner for din chef og dine kollegaer. Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring og kendskab til at arbejde i en politisk organisation og har erfaring fra fx et departement eller en styrelse. Kendskab til området er ikke en forudsætning.

Os
Naturskaderådet indgår i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbrugerpolitiske Center, FORCE. Medarbejderne i centeret er en blanding af jurister og adfærdsanalytikere. Arbejdet foregår i et til tider travlt miljø, i højt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Hverdagen er præget af engagement, arbejdsglæde, højt til loftet og en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer, og vi lægger stor vægt på, at vi hele tiden udvikler os fagligt og personligt.

Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og at se et indslag om, hvordan det er at arbejde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos kontorchef Susanne Aamann på tlf. 41 71 52 85 eller sekretariatschef Poul Jensen på tlf. 41 71 52 52.

Generelt
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC, og du vil afhængig af erfaring kunne indplaceres som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.

Sådan søger du
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på dette link: https://kfst.dk/om-os/job/ledige-stillinger/. Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 45 og 46. Tiltrædelse ønskes snarest muligt

Afdeling:
Carl Jacobsens Vej 35, Valby

Lokation: Valby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662006//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.