Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at forme fremtidens Gastrokirurgiske Ambulatorium på Hvidovre Hospital, som en del af Gastroenheden.

Region Hovedstaden



Vi søger en oversygeplejerske, der er modig i ledelse, som har lyst til og evner det gode samarbejde og hvor patienterne er omdrejningspunktet.

Vores nuværende oversygeplejerske er lige flyttet til Jylland og derfor har vi brug for en ny oversygeplejerske på ”posten”.

Hvem er vi
Du bliver en del af Gastroenheden, som er en højt specialiseret afdeling indenfor det gastroenterologiske speciale. Vi har kirurgiske- og medicinske sengeafsnit, fælles semiintensivt afsnit, korttidsafsnit, endoskopi, operationsafsnit, stomiklinik, specialeopdelte daghospitaler og ambulatorier. Desuden har afdelingen betydelig fokus på og aktivitet indenfor forskning, udvikling og uddannelse – både præ og postgraduat for alle personalegrupper.

Sygeplejen er hele tiden i udvikling, med fokus på implementering af Referencerammen for sygepleje, som indeholder både Fundamentals of Care og Familie Fokuseret Sygepleje.

Kirurgisk Gastroenterologisk Ambulatorium, har ca. 28.000 patientkontakter/år. Vi behandler patienter indenfor både basis- og højtspecialiserede funktioner. De hyppigste diagnoser er kolorectalcancer, analfysiologiske sygdomme, spiserørsbrok- og motilitetsforstyrrelser, hernier og galdesten.

  • Afsnittet er normeret til 17 fuldtidsstillinger og stillingerne er besat. Det er en sygeplejegruppe med megen erfaring og viden om specialet.
  • For at sikre løsning af opgaverne, er der et tæt tværfagligt samarbejde med læger og sekretærer, samt på tværs af Gastroenheden.
  • Der er selvstændige sygeplejeambulatorier indenfor sår, proktologi, analfysiologi, patientskoler, refluks og senfølger.
  • Vi har desuden tværfaglige konsultationer indenfor både nedre og øvre kirurgi og vi arbejder med fælles klinisk beslutningstagen.
  • Du indgår i et afsnitsledelsesteam bestående af dig, en ledende overlæge indenfor øvre kirurgi og en ledende overlæge indenfor nedre kirurgi.

Fælles patientforløb
En af opgaverne er at bidrage til samarbejde om og videreudvikling af patientforløb, særligt mellem det gastromedicinske og gastrokirurgiske ambulatorier f.eks. for patienter med inflammatorisk tarmsygdom, refluks og obstipation.

Som leder hos os vil du

  • skabe retning for afsnittets normer, kultur og faglige indsats
  • kunne bedrive ledelse og udvikling i eget afsnit og derved skabe mulighed for udvikling og nyskabelse
  • i din ledelsespraksis aldrig behøve at stå alene med ledelsesmæssige udfordringer
  • blive medlem af en velfungerende og yderst erfaren oversygeplejerskegruppe i Gastroenheden, bestående af 10 oversygeplejersker
  • blive en del af et godt tværfagligt samarbejde med læge- og sekretærgruppen
  • kunne gøre brug af støttefunktioner fra Gastroenhedens kliniske sygeplejespecialister, koordinerende kvalitetskoordinator, arbejdsmiljøkoordinator, kliniske undervisere, koordinerende kræftsygeplejersker, lønkonsulent og afdelingsøkonom
  • blive introduceret til strategisk-, faglig-, personale- og driftsledelse under hensyntagen til den erfaring, du kommer med.
  • få mulighed for ledelsesmæssig udvikling evt. i form af kurser eller efter- og videreuddannelse

Som leder hos os forventer vi at du:

  • har overblik over og kan sikre den store driftsmæssige opgave i ambulatoriet
  • vil prioritere tid til udvikling og styrke de igangværende udviklingstiltag
  • har dokumenteret ledelseserfaring
  • medvirker til at opretholde og stille krav den sygeplejefaglige kvalitet i ambulatoriet
  • har en stærk og tydelig kommunikation
  • har stærke kompetencer ift. at motivere, inddrage og lede
  • kan træffe vanskelige beslutninger

Ved ansættelse i stillingen:
Du vil blive introduceret til Gastroenheden og indgå i et onboarding-program, hvor du får en mentor, som er en oversygeplejerske fra et af de andre afsnit. Derudover bliver du introduceret til relevante funktioner og samarbejdspartnere på Hvidovre Hospital f.eks. vagtplanlæggere, HR-konsulent, Kommunikationsafdelingen.

Ønsker du yderligere oplysninger eller at komme forbi til en snak, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Henriette P. Pedersen på telefon 2160 2337 eller via mail [email protected]

Stillingen ønskes besat fra den 1. december 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 20/10- 2024, samtaler vil finde sted i uge 43/44.

Ansøgning og CV med referencer, sendes online via linket her på siden.

Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662178//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.