Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med interesse for bipolar affektiv sindslidelse til Regionsfunktionen et specialiseret team på Psykiatrisk Ambulatorium i Hillerød

Region Hovedstaden



Har du lyst til at blive en del af et tværfagligt behandlerteam, som laver specialiseret behandling af patienter med bipolar lidelse og svær behandlelig unipolar depression? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning

Om teamet
I teamet prioriterer vi faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt faglig sparring, humor og vi har ”højt til loftet”.

Behandlingen foregår tværfagligt og indeholder både psykofarmakologisk behandling, individuelle samtaler, psykoedukation i grupper og pårørende inddragelse.

Vi har et tæt samarbejde med vores KAG-bipolar-team i Psykiatrisk ambulatorium 2025 på Psykiatrisk Center Nordsjælland og Ambulatoriet for affektive Lidelser. Vi har fælles temadage to gange årligt, hvor ny viden indenfor specialet introduceres.

Til vores patienter med svær behandlelig unipolar depression tilbyder vi PEMF og rTMS behandling. rTMS (Transcraniel magnet stimulation) er en behandling mod depression, hvor hjernen bliver påvirket med et magnetfelt, der fremkalder en ganske svag strøm i hjernevævet.

Hvad skal du lave?
Du bliver kontaktperson for patienter med bipolar affektiv sindslidelse i Regionsfunktionen. Behandlingsforløbene i Regionsfunktionen er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, netværksmøder, psykoedukation og pårørende inddragelse.

Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Varetagelse af rTMS behandlingen, sammen med teamets ørige sygeplejersker, hvor du introduceres og oplæres grundigt i varetagelsen af behandlingen.
  • Udekørende funktion.
  • Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende.
  • Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommuner og misbrugscentre.
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejdet.
  • Støttende individuelle samtaler, deltagelse i gruppebehandling.
  • Mulighed for selvstændige kognitivt baserede forløb under supervision.

Om os
Du bliver en del af et tværfagligt team på 8 bestående af professor, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgiver, psykolog og recoverymentor. Vores team er specialiseret i behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse.

Hvem er du?
Du er sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring.

Du trives både med selvstændigt arbejde, og at indgå i et team hvor vi er fælles om patienterne.

Vi håber du har mod på at søge stillingen, selvom du ikke har psykiatrisk erfaring, da vi er et team med tæt samarbejde og åbne døre.

Gode grunde til at søge stillingen hos os:

  • Du bliver klædt godt på fra start med mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af et team, hvor der er høj faglighed, fleksibilitet og tillid.
  • Du ønsker specialisering.
  • Du får faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne i et velfungerende team.
  • Du får mulighed for kurser og videreuddannelse.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fast stilling. Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktions­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du ovenstående lyder interessant, ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, så kontakt gerne oversygeplejerske Gitte Løwenstein på tlf. 40 23 05 88. Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi har til hus på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest onsdag den 23. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 30. oktober 2024.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2662543//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.