Area Sales Manager - Fire
Siemens
Area Sales Manager - Fire
Brænder du for brandsikkerhed? Er du nysgerrig på markedets nyeste og mest innovative løsninger, og kan du etablere stærke relationer til Siemens mange kunder? Så vær med på rejsen mod at skabe en bedre fremtid med os!
Til vores salgsfunktion i det nyoprettede Smart Infrastructure Buildings søger vi dig, der via din tillidsvækkende og dedikerede personlighed, kan sælge vores innovative brandsikkerhedsløsninger. Arbejdet består af at skabe stærke relationer til kunderne, og herigennem vil du tilbyde og projektsælge markedets mest moderne og innovative brandsikringsløsninger, hvilket indebærer nyintroducerede digitale services. Disse services gør os i stand til at teste ABA systemer hyppigere, og på simplere vis indhente information om blandt andet tilsmudsning.
Du vil indgå i et brandsikringsteam, hvor du selv planlægger og gennemfører de enkelte salgsaktiviteter med support og støtte fra resten af afdelingen. Du vil have stor personlig indflydelse på jobbet og vil løbende kunne tilegne dig nye kompetencer både kommercielle såvel som indenfor vores produkter og ydelser.
Du vil blive tilknyttet vores kontor i Ballerup, men en stor del af arbejdet vil se dig være ude og i kontakt med både den eksisterende og nytilegnede kundeportefølje på Sjælland.
Ansvarsområder
- Planlægge og gennemføre aktiviteter mod eksisterende kunder, såvel som mod nye.
- Udarbejde gode løsningsforslag i samarbejde med salgs- og projektteamet, og gennemføre eller deltage i forhandlinger af både ordrer og serviceaftaler
- Kunderådgivning og behovsanalyse
- Kalkulation af tilbud på store såvel som mindre projekter
- Sammen og individuelt opbygges og vedligeholdes en pipeline der sikrer et langsigtet men også kortsynet udsigt således, at vores projektafdeling sikres en mest mulig jævn produktionslinje.
- Du indgår som en aktiv del i vores salgs- og projektteam og planlægger/deltager i spændende og inspirerende kunde- og rådgiverarrangementer.
Kvalifikationer
- Du kan sætte dig ind i og forstå kundernes behov og evner at formidle et visionært koncept.
- Du er erfaren sælger med succes inden for projektsalg og har en uddannelse på minimum bachelor niveau
- Du evner at formidle værdiskabelsen der kommer fra digitalt udøvet service, hvilket indgår i Siemens’ løsninger
- Du har erfaring med salg af services
- Som person er du nytænkende, resultatorienteret og vedholdende, og du har stærke interpersonelle kompetencer
- Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på såvel dansk som engelsk
Salgserfaring fra lignende erhverv såsom facility management er en fordel men ikke et krav. Den overvejende vægt vil blive lagt på dine salgskompetencer, formidlingsevne og relationelle færdigheder.
Vi tilbyder
Hvis vi alle tænkte på samme måde, ville vi aldrig finde på noget nyt. Det er grunden til, at vi i Siemens rekrutterer innovative og kompetente sind med diverse baggrunde, og derfor kan tilbyde dig gode karrieremuligheder i et internationalt og mangfoldigt arbejdsmiljø med mange spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.
Om Siemens Smart Infrastructure
Siemens SI forbinder energisystemerne med bygninger og industrier, hvilket giver os mulighed for at leve og arbejde mere effektivt og bæredygtigt. Med fokus på energieffektivitet og bæredygtige løsninger, hjælper vi vores kunder med at skabe bedre indeklima og miljø og er med til at fremtidssikre vores samfund.
Vi leverer produkter og løsninger til beskyttelse og styring af distributions- og transmissionsnet, koblingsanlæg og transformere, ladere til elektriske busser samt løsninger til batterilagring. Vores omfattende portefølje til bygninger består af produkter og løsninger til styring af lys, varme og ventilation, der øger komforten og giver energibesparelser. Videoovervågning, adgangssikring, tyverisikring, branddetektering og -slukning skaber sikkerhed og beskytter os alle.
Interesseret?
Er du klar til at tage din karriere til næste niveau og blive en del af en virksomhed, der ikke bare følger med udviklingen – men leder den?
Så send os din ansøgning i dag!
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så vi anbefaler at sende den hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sales Manager Niels Friis Nielsen på e-mail [email protected]
Har du nogen spørgsmål til rekruteringsprocessen er du velkommen til at kontakte os på e-mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: