Pædagogisk personale søges til Espehøj
Fonden Espehøj
Vi fortsætter den gode udvikling og derfor søger vi nye pædagogiske medarbejdere til vores støttetilbud/aflastningsafdeling.
Espehøj er et socialpædagogisk børn- og ungehjem med støttetilbud for børn og unge i alderen 5-18 år. Vi er placeret ved Sandved i nærheden af Næstved i fantastiske og naturskønne omgivelser, med højt til loftet og hvor kun fantasien sætter grænser for det pædagogiske arbejde.
Vi er et tilpas stort sted til at der er fokus på faglig udvikling og kollegial sparring. Men også så tilpas lille sted, at vi alle kender hinanden godt og værdsætter vores forskelligheder.
Børnene kommer fra forskellige baggrunde. Nogle børn og unge har brug for et pusterum, et sted at bo samt indgå i hverdagen, mens andre har gavn af at deltage i et aktivt fællesskab i weekenderne med jævnaldrende børn og nærværende voksne. Børnene kan være udfordret af ADHD, autismespektrumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser mv.
Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang hvilket for os, betyder at vi ser børnene i deres relationer og sammenhænge, de er i. Vi arbejder med det hele barn og er i tæt kontakt til deres familier. Vi er de imødekommende voksne som gennem nysgerrighed udforsker de dominerende fortællinger, som kan styrke barnets forståelser af egen livsverden.
Vi søger personer som:
- Er nærværende og får energi af de små og store oplevelser med børnene.
- Er aktiv, og som kan lide at igangsætte forskellige aktiviteter med børnene.
- Skaber god energi (og gerne med humor).
- Er fleksibel og selvstændig.
- Har skriftlige kompetencer i dokumentation og som kan udarbejde statusrapport.
- Kan reflektere over egen og andres pædagogiske praksis.
- Er tydelig og struktureret i det pædagogiske arbejde.
Vi tilbyder:
- Kolleger med let til latter og som har fokus på samarbejde og arbejdsmiljø.
- Indflydelse på dagligdagen og weekenderne samt ansvar for egne opgaver.
- Arbejdsdage som ikke er ens, men er lige så mangfoldige som børnene og personalet på Espehøj.
Ansøgningsfrist
02.12.2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: