Få opslag som dette inden alle andre

PLC og SCADA entusiast til fremtidens vandteknologi

Krüger | Veolia



  • Fuldtid
  • Type de contrat: Standard

Stillingsbeskrivelse
Vil du arbejde med de nyeste miljøteknologier inden for vandområdet?
Er du passioneret omkring PLC og SCADA? Drømmer du om at anvende dine kompetencer til at sikre rent vand for fremtidens generationer? Så har vi den perfekte udfordring til dig hos Krüger i Aalborg.

Dine opgaver
Du løser problemer på kundernes anlæg med en kombination af el-teknik (hardware) og automations-software (SCADA og PLC). Du håndterer både her-og-nu situationer, og har også kundedialoger omkring mere langsigtede optimeringsløsninger. Du er meget tæt på kunderne og planlægger selv din arbejdsdag. Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Rådgive kunderne om optimeringsmuligheder
  • Fejlfinde og løse problemer på kundernes vandbehandlingsanlæg
  • Jonglere med el-teknik og automations-software
  • Projektere el-og tavle-installationer med brug af SEE Electrical og PCSCHEMATIC
  • Teste, idriftsætte og indkøre vandbehandlingsanlæg
  • Udføre mindre programmeringsopgaver i PLC og SCADA (Siemens, ABB, iFIX og IGSS)
  • Udarbejde tilbud og prisoverslag – både på egen hånd, og som bidragsyder i større projekter

Du får base på vores moderne kontor i Aalborg. Der kan forekomme rejseaktivitet i ind- og udland, som planlægges i tæt dialog med dig.

Kvalifikationer
Din baggrund
Vi leder efter dig, der trives med at arbejde ude hos - og i tæt dialog med - vores kunder. Du evner at forklare teknik og løsningsmuligheder på en måde, så ikke-teknikere forstår dig. Vi forestiller os, at du kommer med:

  • En el-teknisk baggrund som automationsteknolog, maskinmester eller el-ingeniør
  • Erfaring med el-installationer, herunder tavler, instrumenter, frekvensomformere og tilhørende projektering
  • Erfaring med fejlfinding og problemløsning ude hos kunder
  • Kendskab til SCADA- og PLC-programmering
  • Flydende dansk

God service med kunden i centrum er for dig en helt naturlig måde at arbejde på. Du er nysgerrig på at lære om vandbehandlingsanlæg, såfremt det er en ny branche for dig.

Du tilbydes
Udover arbejdet med spændende projekter og de nyeste teknologier, vil du opleve et stort fokus på trivsel og tværfagligt samarbejde. Vi stræber efter at tilbyde en fantastisk arbejdsplads, hvor der er faglige og sociale aktiviteter på tværs af funktioner og teams. Du vil opleve en fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuldt og inspirerende arbejdsliv med et privatliv, så det hænger sammen. Du tilbydes også en konkurrencedygtig lønpakke med medarbejdergoder, efteruddannelse, pensions- og sundhedsforsikring.

Vil du være med?
Har du lyst til at blive en del af vores dygtige team? Og motiveres du af muligheden for at gøre en reel forskel for fremtidens vand? Så ansøg online snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Thomas Brüner Pedersen på 5213 0401 eller [email protected]

Yderligere informationer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Krüger | Veolia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Krüger | Veolia

Gladsaxevej 363, 2860 Søborg

Krüger er en international miljøvirksomhed, der gennem mere end 100 år har arbejdet med vandbehandling til kommuner, forsyninger og industrien. Derudover er vi specialister inden for oprensning af forurenet jord og grundvand i ind- og udland. Vores fokus er altid på miljørigtige og økonomisk fordelagtige løsninger, og sammen med vores kunder skaber vi holdbare løsninger, som bygger på samfundsmæssig ansvarlighed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2663047//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.