Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling og Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital er en stilling som overlæge (37 timer/uge) ledig til besættelse 1. november 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsen er en stilling med funktioner både på Klinisk Farmakologisk Afdeling (KFA) og Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) med ansvar for brobygning og optimering af synergi inden for funktionsområdet præcisionsmedicin. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du vil få et betydeligt ansvar og tilsvarende muligheder for at præge specialets fortsatte udvikling i Region Midtjylland.

Særlige ansvarsområder:

  • Udvikling af en effektiv pharmacovigilance-strategi og ansvar for pharmacovigilance funktionen i Region Midtjylland. Herunder ansvar for samarbejder med interne og eksterne partnere for at sikre effektiv lægemiddelovervågning og patientsikkerhed i akademisk regi
  • Styrke præcisionsbehandling af kræft i forhold til drift og udvikling indenfor tumordiagnostik og etablering af funktionel præcisionsonkologi
  • Indgå i team for præcisionsmedicin og være medansvarlig for afholdelse af de ugentlige møder i Det Regionale Medicinudvalg i Region Midtjylland (DRMM) sammen med de 2 øvrige speciallæger i teamet.

Vi ønsker en overlæge, som:

  • er speciallæge i Klinisk Farmakologi
  • har dokumenteret indsigt og erfaring med krav til pharmacovigilance i akademisk regi
  • har forskningsmæssig erfaring som minimum svarende til en ph.d.-grad og en aktiv forskningsprofil. Ophold ved internationalt førende centre ses som en fordel. Gerne med erfaring med translationel forskning indenfor præcisionsonkologi og tumordiagnostik
  • har klinisk erfaring indenfor præcisionsonkologi
  • har evne til at sætte patienten i centrum og medvirke til at lave patientforløb af høj faglig kvalitet
  • er en holdspiller med evne for at etablere og opretholde et inkluderende og konstruktivt samarbejde, lokalt og nationalt
  • har interesse for og gode evner inden for formidling og undervisning
  • har evne til at gå forrest med at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø

Hvem er vi:

Klinisk Farmakologi i Region Midtjylland er lokaliseret på Aarhus Universitetshospital og servicerer Region Midtjylland med klinisk farmakologisk ekspertise og Region Nordjylland og Region Midtjylland med lægemiddelrådgivning i et tæt samarbejde imellem de 2 regioner.

MOMA er en tværfaglig afdeling og et af Nordens førende centre inden for molekylær diagnostik og klinisk anvendt personlig medicin.

Vi tilbyder:

  • et spændende job på tværs af to afdelinger, der varetager specialiserede funktioner med mange samarbejdsflader regionalt, nationalt og internationalt
  • et tværfagligt miljø med gode kollegaer med stort engagement og høj faglighed
  • en unik mulighed for at præge udviklingen af klinisk farmakologi og præcisionsmedicin lokalt og nationalt
  • store muligheder for personlig faglig udvikling
  • mulighed for at udføre klinisk og/eller basal forskning.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger” her. Stillingen er vagtfri.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos afdelingens cheflæge, Eva Aggerholm Sædder på [email protected] eller 8716 7674. Spørgsmål kan også rettes til cheflæge for MOMA, Ole Halfdan Larsen på [email protected] eller 6168 1315.

Ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag stiles til ledende overlæge, Eva Sædder og indsendes elektronisk via nedenstående link.

Ansøgningsfrist 11. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43, 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Klinisk Farmakologisk Afdeling

Ansøgningsfrist: 11 October 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (11.10.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2663380//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.