Privatrådgiver til expat team i Billund
Vestjysk Bank A/S
Privatrådgiver til expat team i Billund
Centralt beliggende i hjertet af Billund ligger Vestjysk Banks filial. Hertil søger vi en ambitiøs og engageret privatrådgiver til vores expat team. Vi sætter en ære i, at kunderne kan mærke vores interesse i dem og deres økonomi. En grundlæggende interesse i dit arbejde og dine kunder er dermed en forudsætning for at lykkes i jobbet.
I Billund består privat-teamet i dag af 13 kolleger, hvoraf 2-3 kollegaer sidder koncentreret med expat kunder. Expat er et koncept der bliver tilbudt nye udenlandske kunder, når kunden påtænker at bo og arbejde i Danmark i en længere periode.
Filialen er inde i en god udvikling med en solid kundetilvækst, som vi ønsker at fortsætte via tilførsel af endnu en god privatrådgiver. Filialen er er kendetegnet ved godt humør, en positiv indstilling og uhøjtidelig atmosfære.
Jobbet:
Jobbet vil bestå af rådgivning og servicering af internationale privatkunder med ansættelse i Danmark; rådgivningen kommer derfor primært til at foregå på engelsk, hvorfor beherskelse af engelsk på et højt niveau er et krav. Rådgivningen består af all-round rådgivning indenfor bolig, pension, investering og forsikring, samt ansvar for kreditgivning til porteføljens kunder.
Kunderne henvises ofte igennem relocation samarbejder og de internationale netværk, hvor din portefølje løbende bygges op.
Vores daglige arbejdsprocesser bliver støttet af dygtige, lokale servicerådgivere samt en kompetent back-office funktion, der er med til at sikre, at du kan fokusere på dialogen med dine kunder.
Du vil indgå i et succesfuldt team med kompetente sparringsmuligheder og en god og uhøjtidelig atmosfære, hvor teamånd og trivsel er i højsædet.
Vi forventer:
- At du behersker engelsk på et højt niveau
- At du er resultatorienteret, engageret – og fagligt kompetent
- At du sætter pris på seriøs rådgivning og er beslutningsdygtig
- At du er udadvendt, salgsminded og kan lide at tage ansvar
- At du er fuld af godt humør og kan lide at være med til at løfte i flok
- At du har lyst til en alsidig hverdag og kan lide at blive udfordret
- At du stiller høje krav til dig selv og dine omgivelser – og at du altid går efter den bedste løsning for både kunden og banken
Vi tilbyder:
En spændende stilling i et dynamisk pengeinstitut, hvor samarbejde og godt kollegialt sammenhold er af afgørende betydning. Du vil selvstændigt kunne planlægge dit arbejde, men samtidig også have tæt adgang til sparring med de øvrige fagligt kompetente kolleger. Du vil komme til at arbejde i en afdeling, hvor fagligheden er høj og indflydelsen på eget job er stor.
Vi tilbyder ansættelse i en bank, der ønsker at sikre optimale rammer for trivsel og udvikling for alle medarbejdere. Den lokale beslutningskompetence giver dig en høj grad af medbestemmelse – både i forhold til egne kunder og det opsøgende arbejde.
Kulturen i filialen er præget af engagement og en høj grad af ansvarlighed blandt filialens medarbejdere. Vi går gerne den ekstra mil for vores kunder og for nærmiljøet i og omkring Billund. Vi har nemlig en ambition om at være ”Danmarks stærkeste lokalbank” og det opnår vi gennem værdierne Nærvær, Enkelhed og Handling.
Vil du være en del af holdet og har du, hvad der skal til for at være med til at skabe succesen? Så hører vi gerne fra dig.
Har du spørgsmål?
Så kontakt Filialdirektør Brian Kjeldberg på 7670 1197 eller [email protected].
Er du frisk på udfordringen?
Så lad os høre fra dig. Vi holder samtaler løbende så send en ansøgning hurtigst muligt her:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: