Erfaren arbejdsmiljøkoordinator (AMK-B og/eller AMK-P) til Construction Management
Ramboll Group
- Hannemanns Allé 53, Copenhagen, Denmark
- Full-time
Job Description
Har du solid erfaring som arbejdsmiljøkoordinator på byggeprojekter? Vil du have projekter, der udfordrer dig fagligt og blive en del af en organisation der arbejder aktivt for at forbedre sikkerheden og trivslen på byggepladser? Så kan du være vores nye kollega!
Din nye rolle og team
Som vores nye arbejdsmiljøkoordinator bliver du en del vores landsdækkende Health & Safety afdeling i Construction Management. Vi er i dag samlet ca. 80 medarbejdere – alle stærkt fagligt funderet indenfor byggeledelse, men hvoraf 20 udelukkende arbejder med arbejdsmiljøkoordinering. Vi er fordelt på forskellige lokationer i Danmark, men har et tæt samarbejde på tværs af kontorerne. Vi mødes ofte på Teams og har løbende afstemninger, og samles også et par gange om året for at udveksle erfaringer, drøfte nye tiltag og tage del i forskellige sociale aktiviteter. Som afdeling er vi generelt karakteriseret ved et godt kollegialt miljø, og vi bruger løbende hinanden til at sparre med. Hvert andet år tager vi på studietur, og derudover afholder vi flere sociale og faglige arrangementer i løbet af året. Et godt arbejdsmiljø er nøglen til vores succes.
Vi deltager typisk i alle byggeriets faser, fra udbudsstrategier, planlægning af opgaver, logistikhåndtering af byggepladser, sikring af bygbarhed på projekter, gennemførelse af byggeri, aflevering, idriftsætning som arbejdsmiljøkoordinator (P) & (B). Vi håndterer både de helt store opgaver hvor arbejdsmiljøkoordinatoren har en fast tilstedeværelse på byggepladsen igennem flere år, til mindre opgaver hvor der aflægges besøg hver 14. dag. Vi rådgiver såvel offentlige bygherrer som private kunder inden for sikker planlægning og gennemførelse af forskelligartede byggeopgaver.
Som arbejdsmiljøkoordinator vil dine vigtigste opgaver og ansvarsområder være:
- Varetagelse af arbejdsmiljøkoordinering i henhold til bekendtgørelse 117 om bygherres pligter under udførelse (AMK-B), samt arbejdsmiljøkoordinering under projektering (AMK-P), hvis ønsker og kvalifikationerne tilskriver det
- Ledelse af arbejdsmiljøteam på større byggeprojekter
- Bidrage til udvikling af mindre erfarne kollegaer som sparringspartner
- Kontakt med bygherre
- Afholde sikkerhedsmøder og referatskrivning
- Afholde mønsterarbejdspladsruderinger med digitalt værktøj
- Afholde tavlemøde med entreprenører
- Koordinering af fællesområder med entreprenører
- Løbende opdatering af Plan for Sikkerhed og Sundhed
- Opdatering af byggepladsplaner
- Proaktiv og pragmatisk kommunikation med byggesagens involverede parter
- Videreudvikling og mersalg på AMK-opgaver
- Løbende sparring med kolleger omkring vores ydelser.
Om dig
For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du er proaktiv og pragmatisk i løsning af problemstillinger både med de projekterende såvel som på byggepladsen, samt at du formår at skabe et godt arbejdsmiljø på byggepladser i drift. Mere specifikt forestiller vi os at du har følgende udgangspunkt:
- Gennemført uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator
- Min. 10 års erfaring med arbejdsmiljøkoordinering fra enten rådgivnings- eller entreprenørbranchen
- Erfaring som AMK-B på forskellige byggepladser
- Gerne erfaring med arbejdsmiljøkoordinering under projektering (AMK-P)
- Gode kommunikationsevner både i skrift og tale på dansk og engelsk
- Godt kendskab til Arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117
- Erfaring og/eller interesse for pharma- eller datacenter-industrien er meriterende, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- Investering i din udvikling med afsæt i dine egne personlige ambitioner
- Gode kollegaer og mulighed for faglig sparring
- Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
- En organisation som går forrest i den grønne omstilling
- Stor fleksibilitet med god mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag
- Spændende projekter, som ofte løses tværfagligt, og hvor du har mulighed for at trække på den store vidensbank som Rambølls medarbejdere globalt udgør.
Interesseret?
Vi håber at du har lyst til at blive en del af vores team!
Send os i første omgang dit CV, så vi kan få et overblik over dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Marie-Louise Stokbæk, på e-mail eller +45 22 79 14 86.
Vi vil løbende indkalde til samtaler under ansøgningsperioden, og er klar til at reagere inden ansøgningsfristens udløb, hvis du er den kandidat vi søger.
Deadline: 15.12.2024
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.
Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på e-mail med sådanne forespørgsler.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: