Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniørfaglig projektleder til broer og tunneler

Vejdirektoratet



Vil du være med til at planlægge og opføre de mange nye broer og tunneler, som infrastrukturplanen har ført med sig? Og har du lyst til at være en del af en spændende matrixorganisation, der lægger vægt på faglig udvikling og et fleksibelt arbejdsliv? Så har vi jobbet til dig.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Her spiller bygværksafdelingen en vigtig rolle.

Vi søger på nuværende tidspunkt to fagprojektledere til følgende opgaver:

  • Landanlæg i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse.
  • Fjordkrydsningen (tunnel) og/eller store dalbroer i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse.

Om stillingen
Som fagprojektleder for broer og tunneler i Vejdirektoratet vil dine primære opgaver bl.a. være:

  • Faglig sparring: Du vil stå for at sikre den faglige sparring mellem Vejdirektoratets og rådgivernes organisation.
  • Planlægning og koordinering: Du vil stå for planlægning og koordinering af projekteringsarbejdet i tæt samarbejde med den øvrige projektorganisation hos Vejdirektoratet og Vejdirektoratets bygherrerådgiver, herunder fx sikre inddragelse af relevante fagligheder i Vej
  • Budgettering og ressourcestyring: Du vil være budgetansvarlig for de rådgiverkontrakter, du har tilknyttet på din del af projektet, i samarbejde med projektets øvrige projektledelse. Du vil også have ansvaret for at indhente de rette ressourcer i Vejdirektoratets matrixorganisation i samarbejde med afdelingsledere og ressourceansvarlige.

Hos Vejdirektoratet får du rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Der er mulighed for at forme og sammensætte arbejdsopgaverne ud fra dine kompetencer og erfaring.

Som fagprojektleder vil du typisk indgå i et projektteam sammen med øvrige fagligheder fra Vejdirektoratet, og du vil få et tæt samarbejde med en bygværksrådgiver. Du vil få gode kolleger med erfaring inden for nyprojektering og drift og vedligehold af broer og tunneler, som du kan sparre med.

Din profil
Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for byggeri- og anlægskonstruktioner med erfaring inden for projektering af bygværker.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har både konstruktiv og geoteknisk erfaring
  • har erfaring med drift og vedligehold
  • kan lide at følge projekterne helt fra den spæde planlægning til bygværkerne står færdige
  • er struktureret og har gode koordineringsevner
  • er god til at skabe og holde overblik i projekter med mange grænseflader
  • kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.

Velkommen til Bygværksafdelingen
’’Afdelingen og Vejdirektoratet er generelt kendetegnet ved en positiv ånd og god dialog blandt mange gode kollegaer. Her møder du mange smil på gangen,” fortæller afdelingsleder for Bygværker, Lene Højris.

Du kommer til at arbejde i Bygværksafdelingen, som er kompetencecenter for alt bygværksrelateret arbejde i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift, forvaltning og udbygning af eksisterende bygværker og nyanlæg på statsveje og andre infrastrukturprojekter.

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation med mulighed for videndeling i såvel interne, som nationale og internationale netværk.

Bygværksafdelingen består af 35 medarbejdere, hvor ca. 2/3 arbejder fra Vejdirektoratets kontor i Hedehusene, og 1/3 fra Skanderborg.

Arbejdsstedet for denne stilling er Hedehusene eller Skanderborg – du bestemmer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, og vi har fokus på din faglige udvikling.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Skanderborg eller Hedehusene, hvor du bliver du en del af Drift og Teknik divisionen i området Befæstelser, Bygværker.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere på www.vejdirektoratet.dk.

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Højris på tlf. 2872 7616 for at høre mere om stillingerne.

Er du interesseret?
Send en kort ansøgning og dit CV den senest 27. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 og 45.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Lokation: Skanderborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejdirektoratet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665222//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.