Kvalitets- og dokumentationsspecialist til morgendagens anlægsprojekter, NCC
NCC
Ansøg senest: 2024-12-15
By: Hybrid
Ansøg her
Vil du have en finger med i spillet på anlægsprojekter, der definerer fremtiden? Og har du lyst til at stå i spidsen for at udvikle området inden for kvalitetssikring og dokumentation?
Som vores nye kollega kan du se frem til en central rolle, hvor du arbejder operationelt med support inden for kvalitetsarbejde, herunder kontrol, kvalitetssikring og dokumentation på anlægsprojekter. Du bliver derfor afdelingens kontaktperson ift. dokumentation og kvalitetsspørgsmål.
Du kommer til at:
- planlægge og udføre kvalitetskontrol på projekterne, særligt inden for beton, jord og kloakarbejder.
- sikre, at de styrende dokumenter altid anvendes på tværs af projekterne
- bidrage til granskning af udbudsmateriale, tegningsmateriale og datablade i tilbuds- og projekteringsfasen.
- sparre med projektteams om kvalitetsarbejde.
- bidrage aktivt til, at afdelingen får en forståelse af kvalitetssystemet, og at det er et værktøj til at forbedre NCC.
- træffe alle løbende beslutninger, der er nødvendige for at fremme og vedligeholde kvalitetsarbejdet.
- blive ansvarlig for, at kvalitets- og kontrolplaner udarbejdes i henhold til anvisninger, herunder at fx SBi 271 og standarder (fx DS 1140) følges, og at alle projektmedarbejdere kender og forstår kravene.
Vi forestiller os, at du er ingeniør, rådgiver, tilsynsførende eller tilsvarende, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har en anden baggrund eller erfaring fra entreprenørbranchen. Det er nødvendigt, at du har flere års erfaring fra bygge- og eller anlægsbranchen og dokumenteret erfaring med dokumentation, kvalitetssikring og procesoptimering.
- Det er vigtigt, at du har kendskab til branchespecifikke standarder og forskrifter samt de generelle kontraktretlige regler, der gælder for branchen.
- Du har god tegningsforståelse og kan håndtere og tolke konstruktionstegninger.
- Du behersker dansk og gerne et andet nordisk sprog.
Vi leder efter en kollega, der trives med en bred berøringsflade samt en hverdag både på kontoret og ude på byggepladserne. Samtidig har du en analytisk tilgang til opgaverne, du sparrer ubesværet med rådgivere og kolleger, og du er i stand til at få teori og praksis til at spille sammen.
Om Beton- og anlægsafdelingen
Du bliver en del af NCC Infrastructure og Beton- og anlægsafdelingen, der beskæftiger sig med en lang række anlægsprojekter og kritiske infrastrukturprojekter – lige fra vandværker til renseanlæg samt skybrudssikring og projekter inden for den grønne omstilling. Vi har to afdelinger i hhv. Jylland og på Sjælland. Du får base i Søborg, men som en del af jobbet vil du både være på kontoret og ude på byggepladserne.
Du kan se frem til en hverdag med meget dedikerede kolleger, der kender vigtigheden af de projekter, vi udfører. Derudover vil du opleve en stærk kombination af erfarne og knap så erfarne kolleger, ligesom du får et meget solidt netværk af kolleger, som du kan sparre med og støtte dig til.
Yderligere information
Du har kørekort B, og som en del af NCC håber vi, at du også udviser etisk ansvarlighed og efterlever vores værdier.
NCC tilbyder
Hos NCC ønsker vi at være en attraktiv arbejdsgiver med medarbejdere, der trives, udvikler sig og har det godt. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og du skal kunne være dig selv. NCC opfordrer til balance i hverdagen, og som medarbejder får du både pensions- og sundhedsordning og adgang til medarbejderdrevne foreningsaktiviteter fra sport til kunst. Vi har trygge ansættelsesforhold og arbejder aktivt med sikkerhed på vores arbejdspladser.
Kontakt og ansøg
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Strøm på tlf. +45 21410612 eller [email protected]. Du kan også kontakte senior projekteringschef Firat Turan på tlf. +45 41704194 eller [email protected]. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.
NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: