Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge i Gynækologi og obstetrik søges til delestilling i Fertilitetsklinikkerne på RH og SUH

Region Sjælland



Delestilling mellem Fertilitetsklinikken, Afd. for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler,
Rigshospitalet og Fertilitetsklinikken, SUH, Køge

Ønsker du at komme i dybden med subspecialet Reproduktionsmedicin, så er her en ny og særlig mulighed for at få det gode fra to fertilitetsklinikker i Østdanmark. Vi tilbyder en delestilling imellem Køge og Rigshospitalet.

Vi søger en afdelingslæge til en delestilling mellem Fertilitetsklinikken, Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet og Fertilitetsklinikken, SUH, Køge. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Stillingen inkluderer mulighed for 1 ugentlig forskningsdag.

Stillingen er en unik mulighed for at lære fertilitetsspecialet at kende. Begge klinikker behandler ufrivillig barnløshed med både insemination og IVF/ICSI. Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet har desuden højtspecialiserede funktioner inden for flere områder.

Rigshospitalets fertilitetsklinik er landets største offentlige klinik og behandler ufrivillig barnløshed med både insemination, IVF/ICSI og ægdonation og har landsdelsfunktion for kvinder og mænd med HIV/Hepatitis. Vi arbejder i specialiserede teams for præimplantationsgenetisk diagnostik hos par med genetisk sygdom i samarbejde med Afdeling for Klinisk Genetik. Vi foretager fertilitetsbevaring hos kvinder, som har truet ovariefunktion af genetiske eller benigne årsager, eller forud for gonadotoksisk behandling. I samarbejde med afdeling for Vækst og Reproduktion laver vi andrologisk udredning af mændene inkl. TESA. Klinikken udfører også reproduktionskirurgi til patienter i fertilitetsbehandling og varetager udredning og behandling af kvinder og par med gentagne graviditetstab. Klinikken har et tæt samarbejde med de gynækologiske og obstetriske kollegaer.

Fertilitetsklinikken Sjællands Universitetshospital, Køge står for al offentlig fertilitetsbehandling i Region Sjælland. Vi varetager udredning af ufrivillig barnløshed som følge af infertilitet og gentagne graviditetstab, herunder minihysteroskopi. Vi tilbyder behandling med insemination og IVF/ICSI, herunder ægdonation og behandling med nedfrosne embryoner/blastocyster. Klinikken er beliggende i nye lokaler på matriklen i Køge og er en del af Gynækologisk-Obstetrisk Afd. i Roskilde.

Fertilitetsklinikkerne har en betydelig forsknings- og undervisningsaktivitet og det forventes, at man som afdelingslæge deltager både i forskningsprojekter og undervisning af medicinstuderende. Arbejdsmiljøet på begge klinikker er kendetegnet ved et stærkt sammenhold og samarbejde, en god tone og faglige diskussioner. Efteruddannelse prioriteres højt, både ved faste læge- og tværfaglige konferencer og internationale kongresser.

Er du speciallæge i gynækologi og obstetrik og vil du gerne stifte bekendtskab med fertilitetsbehandling, så er dette en unik mulighed. Jobbet består af alle dele indenfor udredning og behandling for infertilitet. Vi ønsker en kollega, som trives i tværfaglige teams og bidrager til sammenholdet på afdelingen. Erfaring indenfor fertilitetsbehandling og nylig forskningsaktivitet er en fordel men ikke en betingelse. Ansættelsen vil give mulighed for et subspecialiseringsforløb i Reproduktionsmedicin. Stillingen inkluderer dagvagt på begge matrikler i forbindelse med weekend/helligdage - men ikke gynækologisk eller obstetrisk vagtfunktion. Stillingen er 3-årig, herefter fortsætter ansættelsen på SUH.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge og professor, dr.med. Anja Pinborg, tlf.nr. 35456430 og ledende Overlæge, Birgitte Oxlund-Mariegaard, Fertilitetsklinikken, Køge tlf.nr. 42435074.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist 5. november 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Stillinger i Juliane Marie Centret/Fertilitetsklinikken SUH, er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Begge centre indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet/Sjællands Universitetshospital er røgfrie arbejdspladser.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Birgitte Sophie Oxlund-Mariegaard

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

Telefon
42435074

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
037767

SPECIALE
Gynækologi og obstetrik

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
9. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
5. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665383//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.