Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder for Byggeri, Miljø og Indkøb i Faciliteter, Kultur- og Fritidsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Teamleder for Byggeri, Miljø og Indkøb i Faciliteter, Kultur- og Fritidsforvaltningen
Har du en udviklingsorienteret lederprofil og eventuelt erfaring fra ejendomsdriftsområdet?
Vi er lige nu på jagt efter en teamleder, som kan drive transformationen af vedligeholdelsesområdet i forvaltningen. Du bliver krumtap for implementeringen af planlagt vedligehold, der udover eget team rækker tråde ud i hele organisationen. Hvis du også er en nærværende personaleleder og verdensmester i at skabe samarbejde på tværs, skal du læse videre.

I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi med en bred vifte af opgaver. De har alle det til fælles, at vi ønsker at skabe de bedste rammer og indhold for borgernes kultur- og fritidsaktiviteter. Lige nu er vi i gang med at transformere vedligeholdelsen af vores bygninger og arealer henimod mere planlagt vedligehold.

Du vil blive teamleder for Team Byggeri, Miljø og Indkøb og koordinator for implementeringen af en ny model for vedligeholdelse. Teamet blev sammensat ved en mindre omorganisering i maj 2024 og består af byggeprojektledere, en miljøkonsulent, et energiteam og et indkøbsteam.

Om os
Med budget 2025 har vi i Faciliteter fået finansiering til genopretning af alle de bygningsdele, vi har ansvaret for at vedligeholde. Det giver os mulighed for at implementere en ny faglig model for planlagt vedligehold, der betyder, at stort set alle vedligeholdelsesfunktioner, koordinerings- og samarbejdsmodeller og støttefunktioner skal udvikles.

Om rollen
Du har en udviklingsorienteret lederprofil gerne med konkret erfaring fra ejendomsdriftsområdet. Den faglige model er forankret hos dig som leder, og du vil i denne stilling stå i spidsen for implementeringen. Du vil ikke stå alene med opgaven, men bakkes op af dygtige medarbejdere i både driftsfunktioner og udviklingsfunktioner med mange forskellige fagligheder og engagerede ledere på alle niveauer i organisationen.

Det er afgørende, at du har lyst til at udvikle Faciliteter sammen med lederkollegerne og er indstillet på at arbejde med den strategiske ledelse både på tværs og ned i afdelingen. Derudover er det vigtigt med en forståelse for, hvordan vores samarbejdspartnere som fx bydelene, kollegaerne i Planlægning og Københavns Ejendomme inddrages i at koordinere og planlægge vedligeholdelsen af vores faciliteter til glæde og gavn for vores brugere.

Derudover bliver du en del af en ledergruppe i Kontor for Vedligehold, Værtskab og Forretningsudvikling og en større ledergruppe i Faciliteter, hvor tværgående ledelse på alle niveauer er en helt central ledelsesværdi, og hvor du og dine lederkolleger har et individuelt ansvar indenfor en fælles opgave.

Din rolle og dine overordnede opgaver
Du skal lede teamet og hermed driften af Team Byggeri, Miljø og Indkøb. Byggeri er bl.a. projektledelse af større vedligeholdelsesopgaver, rådgivning og input til byggeprojekter samt myndighedsgodkendelser. Miljø består af miljøledelse i forvaltningen og arbejdet med energioptimering i driften. Indkøb understøtter driften med indkøb og arbejder med at øge indkøbscompliance.

Derudover skal du

  • omsætte den faglige model for planlagt vedligehold til praksis
  • videreudvikle og optimere den faglige model, så vi får mest mulig værdi/vedligehold for pengene
  • videreudvikle og implementere arbejdsprocesser og forretningsgange i teamet for at implementere en ny model for vedligeholdelse, herunder udarbejde de langsigtede vedligeholdelsesplaner på større ejendomskomplekser
  • sikre gennemsigtighed og den rette dokumentation af byggeprojekterne
  • videreudvikle og implementere arbejdsprocesser og forretningsgange i samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere vedrørende koordinering og planlægning af vedligeholdelse og beslutningsprocesser

Vi lægger vægt på, at du

  • har minimum 3 års erfaring med ledelse og går op i god ledelse
  • har lyst til at arbejde med styring, koordinering og planlægning af vedligeholdelse i en stor, politisk styret organisation
  • er kommunikativ stærk og god til at håndtere interessenter, hvor du afsøger og imødekommer deres behov
  • har viden om vedligeholdelse og renovering af bygninger

Om Faciliteter
Faciliteter står for arealplejen af alle boldbaner, yder viceværtsservice til alle biblioteker, idrætsanlæg, kulturhuse, spillesteder og museer og sikrer energirigtig drift og bygningsvedligehold af forvaltningens 170 faciliteter. Faciliteter driver alle svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande i Københavns Kommune. Endelig står Faciliteter for natteværterne i det københavnske natteliv, havneværterne i Københavns Havn og servicerunderinger om aftenen på alle faciliteterne.

Geografisk dækker vi hele Københavns Kommune med kultur- og idrætsfaciliteter til glæde for mere end 630.000 københavnere. Faciliteter består organisatorisk af to serviceområder Vicevært KBH og Svøm KBH og Kontor for Vedligehold, Værtskab og Forretningsudvikling. Sidstnævnte er delt i tre teams, hvoraf Team Byggeri, Miljø og Indkøb er det ene. De to andre er Natteværterne og Stab & Forretningsudvikling. Der er ca. 350 ansatte i Faciliteter.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver Kultur- og Fritidsforvaltningen i Nyropsgade 3, 1602 København V.

Vi ønsker stillingen besat per 1. december 2024 og senest den 1. januar 2025. Vi indhenter reference i forbindelse med din ansættelse. Husk at uploade CV og øvrig relevant dokumentation sammen med din ansøgning.

Yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Hannah Schierup på 26 31 19 98.

Søg via linket senest torsdag den 24. oktober 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 24.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665413//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.