Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til gasmarked og grøn omstilling

Energinet



Vil du være en del af en organisation, der arbejder benhårdt for, at Danmark når i mål med den grønne omstilling? Så kom og bliv en del af vores arbejde med at udvikle markedsrammer i Danmark og Europa – både for transport af naturgas og grønne gasser.

Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup, hvor du vil arbejde sammen med 19 kolleger i afdelingen Gasmarked, som udvikler markedsdesign til naturgas, biogas og brint, og som hjælper kunderne i deres daglige drift. Samtidig understøtter vi danskernes forsynings-
sikkerhed gennem markedsforståelse fra data og dialog, og sikrer troværdig dokumentation af grøn værdi i grønne gasser. Vi arbejder tæt sammen både internt i afdelingen og i berørings-
fladen med andre afdelinger bredt i Energinet. Vi har en uformel tone og motiveres af at skabe resultater. Du kommer derfor hurtigt til at få ansvar i vores afdeling.

Forskelligartede opgaver med faglig support
Du kan se frem til et job, hvor du bliver udfordret og kommer til at vokse med opgaverne.
Jo mere du leverer og tager ansvar, jo mere er der mulighed for yderligere ansvar. Som studentermedhjælper er omdrejningspunktet i dine opgaver at bidrage til:

  • Market insight for det danske og europæiske gasmarked, hvilket bl.a. indebærer at følge og formidle, hvilke faktorer der påvirker naturgasprisen. Du kommer bl.a. til at udgive et internt nyhedsbrev en gang om ugen og henter information fra analysetjenester på energiområdet
  • Markedsudvikling for naturgas og grønne gasser. Dette indebærer bl.a. udarbejdelse af statistik og opdatering af Energinets hjemmeside
  • Facilitering og udarbejdelse af information til markedsaktører, hvor du bidrager til dialog med aktører og koordinerer workshops og møder
  • Udførelse af administrative og koordinerende opgaver

”Det er vigtigt, at du er engageret og tager ejerskab for at løse vigtige opgaver, som kan være forskelligartede, da vi kan og skal skabe værdi på mange områder. Vi søger en profil med et stærkt fagligt fundament, samt evnen og viljen til at bidrage på tværs af fagligheder. Som leder er jeg fokuseret på, at vi gør en forskel, og at vi er udviklingsorienterede. Jeg sætter retning og uddelegerer mest muligt med basis i tillid, og at vi skal have det sjovt sammen. Derfor prioriterer jeg også, at du får den hjælp og support, du har brug for, for at kunne lykkes med dine opgaver, ” fortæller afdelingsleder Clement Johan Ulrichsen.

Analytisk, kommunikator og dataforståelse
Du er i gang med en akademisk uddannelse, som giver dig en god ballast til at løse ovenstå-
ende opgaver og som giver dig gode analytiske værktøjer. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Kendskab til energi- og klimaområdet eller kommerciel, økonomisk eller markedsmæssig indsigt er en fordel, ligesom erfaring med eller interesse for at bearbejde og formidle viden er det. Endelig er kendskab til eller erfaring med dataværktøjer som fx Excel eller Python også et plus.

Som person er du engageret og samarbejdsorienteret – og du har det afslutter-gen, der skal til for at nå i mål med opgaverne. Samtidig er du nysgerrig og hurtig til at tilegne dig ny viden. Du behøver ikke at have erfaring eller særlig viden om opgaverne i forvejen. Vi skal nok sørge for grundig oplæring, hvor det er nødvendigt.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”søg stillingen”, så vi har det senest 18. november 2024. Vi holder samtale 25. november. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte seniormarkedsudvikler, Dorte G. Kristiansen på tlf. 2333 8730.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Lokation: Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665669//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.