Få opslag som dette inden alle andre

Systemadministratorer til Client Management i Statens It

Statens It



Er du vores kommende medarbejder til Client Management’s MCM-team - og vil du være med til at skabe en cloudbaseret løsning til statens departementer og styrelser?

Vi søger en rutineret administrator til Microsoft Configuration Manager, som skal indgå i teamet, der håndterer drift af softwaredistribution, pakke-applikationer, fejlsøgning og optimering på Windows-platformen til Statens It's 42.000 brugere.

Om stillingen
Du vil bl.a. arbejde med at etablere den fremtidige M365-platform, der skal supplere on-prem-driften samt med løsning af flere typer opgaver, herunder incidents, udrulning af software, sikkerheds-patchning og applikationsvedligehold for både danske og udenlandske kunder.

11 skarpe og søde kolleger står klar til at tage imod dig i gruppen, der er del af Client Managements 29 medarbejdere. Organisatorisk hører vi hjemme i Center for Services, hvor vi i alt er ca. 180 medarbejdere.

Vi forventer, at du med dine faglige kompetencer

  • Har god erfaring med Microsoft Configuration Manager
  • Har stor erfaring med Intune, M365 og cloudbaserede løsninger
  • Har godt kendskab til Windows 11 og MAC, herunder fejlsøgning, vedligehold og optimering
  • Har dokumenteret praktisk driftserfaring med softwaredistribution og backend-delen af Microsoft Configuration Manager (MCM)
  • Er stærk i udvikling af softwarepakker og har erfaring med Powershell scripts
  • Har erfaring med ITIL og Service Management-systemer.

Om dig
Vi håber, at du:

  • Er proaktiv i din tilgang til drift og udvikling
  • Kan formidle tekniske sammenhænge i et sprog, der er letforståeligt
  • Kan fange problemstillinger i opløbet
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du skal være med til at udvikle og drifte softwaredistribution på pc, MAC og M365-platformen
  • At blive del af en åben og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform
  • Gode og dygtige kolleger, der altid er parate til sparring og inspiration.

Om os
Statens It drifter systemer for over 42.000 brugere på 21 ministerområder.

Vi benytter en standardiseret klientplatform, hvor brugerne har adgang til en række fællesservices og deres respektive fagsystemer.

Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.

Vores fokus er at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund bliver du ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller organisationsaftalen for kontorfunktionærer, it-medarbejdere m.fl. i staten og OAO-S-fællesoverenskomsten. Der er efter forhandling mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdssted kan være Ballerup eller Århus.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse til niveauet "Hemmeligt" og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil derfor i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It kan iværksætte en sikkerhedsvurdering, der foretages af politiet og PET.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte systemadministrator Jacob Bang på 7231 1186, eller teamleder Anders Friis Jakobsen på 7231 0887

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 25. oktober 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling:
Lautruphøj 2, Ballerup

Lokation: Ballerup

Ansøgningsfrist: 25 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens It



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens It

Lautruphøj 2, 2750 Ballerup

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2665781//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.