Få opslag som dette inden alle andre

Naturvidenskab på Syddansk Universitet søger en serviceminded og udadvendt dekansekretær

Syddansk Universitet (SDU)



Ansøgningsfrist 3. november 2024 kl. 23.59.
Dekansekretariatet i Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat på SDU søger pr. 1. januar 2025 en dekansekretær til en fast fuldtidsstilling.

Om Dekansekretariatet
Du vil blive en del af Dekansekretariatet - et lille team på fem, der arbejder med ledelsesbetjening, ansættelser og udvikling.

Teamet er ét af seks i Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat. Her er vi i alt 50 gode og dedikerede kollegaer, der ønsker at få dig med på holdet i en travl og spændende hverdag. Vi har en uformel omgangstone, og lægger vægt på det gode kollegaskab og arbejdsliv. Du vil selv kunne bidrage til planlægningen af din hverdag under hensyn til fællesskabet og byde ind på opgaver, du særligt brænder for.

Vi er fællesskabsorienterede – og gør, hvad vi kan for at spille hinanden gode. Vi værdsætter fleksibilitet i opgaveløsningen og værner om psykologisk tryghed.

Om opgaverne
Kerneopgaverne i stillingen er følgende:

  • Sekretariatsbetjening af fakultetets ledelsesgruppe. I opgaven ligger forberedelse af mødemateriale, referatskrivning og opfølgning på møder
  • Planlægning og afvikling af diverse events for dekanen, fx nytårskur og ’dekanen på besøg’
  • Kalenderstyring og mødebooking for dekanen
  • Tage mod gæster og sørge for mødeforplejning til dekanens møder
  • Generel understøttelse af dekanens arbejde

Hertil kommer en række småopgaver, der kan være meget forskelligartede og omskiftelige, idet Dekansekretariatet ofte bliver involveret i nye tiltag og initiativer fra fakultetets ledelsesgruppe.

Om dig
I Dekansekretariatet stiller vi følgende krav til os selv og dermed også til vores nye kollega: Vi er engagerede i professionel betjening af fakultetets øverste ledelse, og herunder har vi et særligt blik for ledelsens behov for understøttelse og betjening. Vi har en særlig interesse i at sikre gode og effektive møder.

Vi forventer, at vores nye kollega er serviceminded, udadvendt og relationsskabende. Du er en person, som sætter en ære i at lette hverdagen for en travl dekan, og som hele tiden arbejder for at skabe fremdrift og udvikling for fakultetet. Du er samarbejds- og teamorienteret, du er struktureret og har sans for detaljen. Du er også begejstret for at løse forskelligartede driftsopgaver, som kan variere over tid. Du besidder en god portion det-finder-vi-ud-af-at-løse-tilgang.

Vi forestiller os, at den rette medarbejder er hk'er, administrationsbachelor eller lignende, men alle med interesse i stillingen og dens opgaveportefølje opfordres til at søge. Erfaring med ledelsesbetjening er et plus.

Du kan læse mere om fakultetet her.

Ansøgningsfrist 3. november 2024 kl. 23.59.
Vi planlægger at afholde 1. runde ansættelsessamtaler i Odense den 8. november og 2. runde samtaler den 11. november.

Evt. spørgsmål kan rettes til sekretariatschef Niels Kring ([email protected], 6011 2276) eller strategi- og proceskonsulent Tina Ellehuus Larsen ([email protected], 6550 2081).

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faggruppe.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2666104//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.