Head of Controlling
Hansen Toft
CA Auto Finance
CA Auto Finance har eksisteret siden 1963 i Danmark, men har undervejs haft en del ændringer i ejerstrukturen. I dag ejes CA Auto Finance Danmark af CA Auto Bank, en ny europæisk enhed, som er ejet 100% af Crédit Agricole Personale Finance & Mobility. I alt er der ca. 150.000 medarbejdere internationalt i Crédit Agricole.
CA Auto Finance udgør hovedkontoret i den nordiske hub med aktiviteter i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Under CA Auto Finance hører også Drivalia Lease, som tilbyder ydelser lige fra privatleasing til korttidsudlejning, fra delebiler til abonnementsløsninger og fra elektrisk mobilitet til salg af brugte biler.
CA Auto Finance tilbyder en lang række forskellige låne- og leasingmuligheder af biler til virksomheder og private samt finansiering af biler på lager hos forhandlere.
Det nordiske hovedkontor for CA Auto Finance ligger i Brøndby, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige gang.
Læs mere på www.ca-autofinance.dk
Head of Controlling
Ønsker du at arbejde med controlling i en dansk Finance-organisation, hvor du får ansvaret for et mindre team? Og er du klar til at påtage dig ansvaret for et meget centralt område i en international vækstvirksomhed? Så får du muligheden her.
Med reference til CFO bliver du ansvarlig for måneds- og årsregnskaber, budgettering og compliance for de danske selskaber. Du får ledelsesansvaret for dit eget team bestående af to Financial Controllere og én Business Controller. Du skal desuden agere som en aktiv sparringspartner for resten af organisationen.
Derudover vil følgende opgaver være centrale:
- Udvikling af dit team og sikring af en effektiv økonomifunktion
- Udarbejdelse af regnskaber, budgetter, analyser og rapportering
- Deltagelse i udviklingsprojekter og optimering af interne processer, herunder den fortsatte implementering af SAP-system
- Samarbejde med datterselskaber og støtte dem i deres økonomifunktioner.
Du bliver en del af en kultur, som bygger på tillid, og hvor der ageres med en løsningsorienteret tilgang i et fladt hierarki.
Dine mest fremtrædende succeskriterier vil være, at standarder (herunder love og regler), kvalitet og levering til tiden overholdes, og medarbejderne engageres og udvikles. Du skal være bevidst om, at det er de store tals lov, som gælder, så selv små afvigelser kan have store konsekvenser. Derfor er det altafgørende med tidlig overvågning, indgriben og overholdelse af aftaler.
Du trives med mange bolde i luften, en uformel tone og en vis uforudsigelighed i hverdagen. Baseret på overblik og dømmekraft kan du eksekvere og tage initiativ, hvor du samtidig besidder stor forretningsforståelse. Du er analytisk, struktureret og altid med ordentlighed og kvalitet for øje. Du har gode kommunikationsevner og gennemslagskraft, der skaber troværdighed, transparens og reelt engagement.
Det forventes desuden, at du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Du tilbydes en nøgleposition med stor bevågenhed i en resultatorienteret og succesfuld international virksomhed, hvor du vil få mulighed for at gøre en forskel. Du vil blive en del af et engageret team, hvor samarbejde og støtte er i fokus.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på tlf. +45 6165 9987.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: