Få opslag som dette inden alle andre

Skarp konsulent til vejledning og sagsbehandling af bygge-, husholdnings- og farligt affald på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune



På Frederiksberg bliver der bygget – og det skal gå ordentligt til. Vi har brug for en konsulent og sagsbehandler, der er skarp til opsøgende arbejde og ved noget om byggeri, husholdningsaffald og farligt affald.

Frederiksberg udvikler sig hurtigt, boligmassen bliver opgraderet, vedligeholdt og der bygges nyt. Det betyder, at der er mange opgaver med både byggeaffald, husholdningsaffald og farligt affald fra mere end 800 årlige byggesager. Vi tilbyder en stilling i et fagområde, der er i konstant udvikling, og hvor du har direkte indflydelse på miljøpåvirkninger og genanvendelse. Du kan gøre en forskel.

Vi har stort fokus på, at affald bliver håndteret korrekt og lovligt. Der er især fokus på at genbruge og genanvende meget mere affald fra byggepladser og husholdninger. Det er også afgørende, at bygherrer og borgere håndterer affald med miljøfremmede stoffer korrekt – også når tidsplaner, kontrakter og økonomi ikke har taget højde for det. Derfor har Frederiksberg Kommune en opsøgende vejledningsindsats, som supplement til den traditionelle sagsbehandling af anmeldelserne. Vi har en dialog med bygherrer, borgere og modtageanlæg, og vi tager på tilsyn på byggepladser og i husholdninger. Din profil skal derfor favne både traditionelle sagsbehandlings- og tilsynsopgaver, og evnen til at yde en god serviceorienteret vejledning for byens borgere, virksomheder og byggepladser.

Profil og opgaver Vi søger derfor en konsulent, som er god til dialog og til at begå sig blandt alle byggeriets parter og husholdninger. Såvel interne myndighedskolleger som bygherrer, entreprenører, arkitekter og borgere vil være en del af dine daglige samarbejdsrelationer.

Du kan lide at arbejde udenfor kontoret med tilsyn på byggepladser og i husholdninger i al slags vejr.

Du kan sætte dig ind i processen omkring et byggeri og husholdningernes affaldshåndtering og har forståelse for, at myndighedsarbejde og affaldsprocesser skal gå hånd i hånd for at opnå det bedste resultat. Dette er du i stand til at formidle, gøre let forståeligt og omsætte i praksis.

Du kan vejlede i korrekt sortering, håndtering, gennemgå analyseresultater og tage på gennemgang af bygninger og husholdninger, før, under og efter byggeprojekter. Hele tiden med øje for at vejlede, så myndighedskrav bliver overholdt gennem alle faser.

Du kan klassificere og anvise anmeldt bygge-, husholdnings- og farligt affald, og har en praktisk, systematisk og effektiv tilgang til de mange anmeldelser.

Du kan indgå i dialoger om planlagte byggerier og husholdningernes affaldshåndtering, kontakte bygherrer, arkitekter og borgere for proaktivt at vejlede i ansvar og opgaver med håndteringen af miljøfremmede stoffer samt forebyggelse og genanvendelse af affald.

Vi forventer derudover, at du

  • Har en relevant miljø- og/eller byggefaglig uddannelse
  • Har mindst et par års erfaring på arbejdsmarkedet
  • Har lyst og evne til hurtigt at tillære dig nye arbejdsområder
  • Brænder for at gøre en positiv forskel for miljøet og genanvendelse, og for opsøgende vejlednings- og tilsynsarbejde på byggepladser og i husholdninger
  • Er løsningsorienteret og har gode evner til at arbejde selvstændigt, i team og i tværfagligt samarbejde
  • Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale
  • Kan indgå i teamets øvrige opgaver og bidrage til de fælles mål for genanvendelse
  • Trives i en hverdag, hvor tempoet er højt, dagsordener skifter og deadlines kan være korte
  • Har humor og en positiv tilgang til opgaveløsningen og hverdagen i et storrumskontor

Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring med kommunal sagsbehandling af bygge-, husholdnings- og farligt affald, miljøfremmede stoffer og genanvendelse
  • Har erfaring fra byggebranchen og kender forholdene på en byggeplads
  • Har viden om eller kendskab til relevant lovgivning på området
  • Har kendskab til relevante politikker og planer på området

Organisering
Stillingen er placeret i Klima- og Miljøenheden, som er en del af By-, Kultur- og Miljøområdet. Du bliver en del af Team Cirkulær Økonomi og Affald, som udover dig består af 22 medarbejdere heraf syv genbrugsguider og to studentermedhjælpere. Du vil arbejde tæt sammen med Frederiksberg Renovation, som varetager størstedelen af affaldsindsamlingen på Frederiksberg.

Du bliver del af en enhed med et højt fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en åben, uformel og imødekommende omgangstone.

Har vi fanget din interesse?
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Michelle Diana Kjær på 28984094 eller Teamleder for Cirkulær Økonomi og Affald Sara Rosendal på 28984115.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation. Vi har flextid og holder til på Frederiksberg Rådhus.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV ved at klikke på knappen ”Ansøg” herunder senest søndag den 10. november 2024. Samtaler bliver holdt fredag den 15. november 2024. Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2025.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Miljø og Klima

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Smallegade, 1, 2000, Frederiksberg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2666228//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.