Deltidsstilling som AC Medarbejder på afsnit for Medicinsk Fysik, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland
Afsnit for Medicinsk Fysik, Kræftafdelingen, AUH, har en ledig deltidsstilling (15 timer ugentligt) til besættelse fra 1. november til og med 30. april, eventuelt med mulighed for forlængelse.
Du skal bistå afdelingens hospitalsfysikere med at udvikle et monitoreringssystem til den kliniske brug af kunstig intelligens og andre automatiseringer af strålebehandlingen.
Afdelingens strålebehandlingsudstyr omfatter 11 lineære acceleratorer, hvoraf to er placeret i vores satellit på Regionshospitalet i Gødstrup. Desuden har vi tre afterloadere til brachyterapi, en forskningsaccelerator samt CT-, PET/CT- og MR-skannere til behandlingsplanlægning.
Jobbet
Dine arbejdsopgave vil være udvikling af et monitoreringssystem til kunstig intelligens algoritmer og andre programmer, som automatiserer forskellige dele af strålebehandlingen. Udviklingen vil indeholde håndtering, ensretning, analyse og visualisering af store datamængder og udviklingen vil kræve programmering i Phyton og C#.
Dine kvalifikationer
Du er i gang med lægeuddannelsen og har samtidig programmeringsmæssige færdigheder og erfaring med håndtering af store mængder kliniske data.
Desuden forventer vi, at du
- er grundig og ansvarsbevidst
- har gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrupper
- kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
- er omstillingsparat og udviklingsorienteret
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 18. oktober 2024. Tiltrædelse: 1. november eller snarest derefter.
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Ditte Sloth Møller på 6127 3503 eller på [email protected]
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Kræftafdelingen
Ansøgningsfrist: 18 October 2024
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: