Pædagog til Aktivitetscentret Odensevej
Assens Kommune
Pædagog til Aktivitetscentret Odensevej
Hos Aktivitetscentret Odensevej i Assens Kommune søger vi en uddannet pædagog til gruppen Liv og Bevægelse.
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag.
Om jobbet
Dagsaktiviteterne i centret foregår i grupperne: Café, Kunst, Musik/Teater samt i gruppen Liv og Bevægelse.
Du kommer til at være en del af gruppen, Liv og Bevægelse, og skal derfor have lyst til udeliv, bål, køreturer og igangsættelse af bevægelsesaktiviteter.
Da flere borgere i gruppen er uden talt sprog skal du have god indfølingsevne og være stærk i relation og tilgang.
Aktiviteterne planlægges i samarbejde med to kollegaer i gruppen.
I jobbet indgår også madning, bleskift og forflytning af kørestolsbrugere.
Vi forventer derfor, at du har gode samarbejdsevner, er robust og kan se glæden ved tilgangen til - og fagligheden ved - meget forskellige borgere.
Hvem er vi
Aktivitetscentret er et §104 dagtilbud for voksne med betydelig og varig funktionsnedsættelse.
Huset rummer i alt ca. 60 borgere med mangeartede problemstillinger bl.a. immobile, blinde og svagtseende, Downs syndrom og demens.
Alle vores borgere er afhængige af individuel hjælp, støtte og vejledning i alle livets aspekter.
På aktivitetscentret forsøger vi at skabe indhold i hverdagen for borgerne og medvirke til at opretholde eller forbedre den enkeltes færdigheder og livsvilkår.
Der er mange forskelligartede opgaver i hverdagen, og du skal være indstillet på samskabelse omkring borgerne.
Hvem er du
Vi forventer, at vores nye kollega både kan og vil påtage sig rollen som aktivitetsmedarbejder i gruppen Liv og Bevægelse.
Du er uddannet pædagog, og har erfaring med, eller stor lyst, til arbejdet med voksne personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Vi forventer også, at du:
- er ambitiøs og har stor lyst til at give borgerne mulighed for udvikling gennem kreative processer
- har en positiv tilgang til arbejdet og er stærk i relationer - både verbalt og nonverbalt
- er robust, fleksibel og ansvarlig for den skriftlige dokumentation
- er omsorgsfuld og kan mærke borgernes behov
- er initiativrig og har erfaring med at sætte kreative processer i gang for andre
- er ansvarlig og grundig i de daglige opgaver omkring borgerne
- har et gyldigt kørekort
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest på, inden ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Valdemar Skaaning på tlf. 21 81 49 85 for yderligere oplysninger og evt. spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfristen er den 24.oktober 2024. Samtalerne vil blive afholdt umiddelbart herefter.
Flyt til Vestfyn
Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens
Rådhus Allé 5, Assens
Lokation: Assens
Ansøgningsfrist: 24 Oct 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: